Det første presseklip efter Michael Maze’ imponerende sejr over Jun Mizutani i 1/8-finalen ved OL i London, er klar – flere givetvis lovprisende klip følger, men her det første, som er fra sporten.dk:
“Michael Maze udraderede den tredjeseedede japaner Jun Mizutani med 4-0 og er i kvartfinalen.
Den 30-årige danske batmand viste forrygende spil, da han vandt 4-0 over japaneren Jun Mizutani og spænede i OLs kvartfinale – japaneren er ellers nummer fem på verdensranglisten, og han var seedet som nummer tre, mens Michael Maze blot er seedet som nummer 13 i turneringen.
Det viste han sig imidlertid at være fuldstændig i ligeglad med.
Japaneren fandt aldrig noget modtræk over for den danske offensiv, og han måtte se sig slået med 7-11, 6-11, 4-11, 6-11 af den danske hvirvelvind.”
TV2, der sendte kampen direkte, og gør det samme ved morgendagens kvartfinale mod tyske Dimitrij Ovtcharov, der spilles kl. 22:00 (dansk tid), skrev følgende efter Maze’ opvisning::
“En præstation i verdensklasse kastede mandag aften en plads i kvartfinalerne af sig til Michael Maze. Danskeren levnede ikke tredjeseedede Jun Mizutani en chance og vandt kampen 4-0 i sæt.”
Begge artikler – og mange flere – kan læses via DBTU’s OL-sektion – via ITTF og det officielle
OL-site, London 2012, kan man læse meget mere om OL 2012…
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
HUSK, at man til efteråret kan se de danske landsholdsspillere i kamp på hjemmebane, når EM 2012 afvikles i Herning i perioden 17.-21. oktober – der kan allerede nu købes billetter via linket herunder