Fokus på pigerne

DBTU har modtaget nedenstående indlæg fra Peter Kaag fra Søhøjlandet. og opfordringen er klar…

Til alle klubber og ledere.

Jeg har tidligere skrevet og opfordret alle klubber med tilknytning til pigespillere bakke op omkring en Dame Junior Division i den kommende sæson.  Dette har nu bevirket at der er 3 tilmeldte hold, OB, Søhøjlandet og Bornholm.

For at denne række kan blive til noget skal der være mindst 4 hold, hvorfor der mangler et hold endnu. Mon ikke det var muligt at stille et hold af spillere fra Sjælland, så rækken kan blive oprettet? De spillere der er tiltænkt at spille rækken i år ligger så vidt jeg kan se på mellem 1000 og 1200 i rating.

Jeg mener det er vigtigt for pigebordtennissen at der er rækker for pigerne, også selvom det er nogle små rækker.

Hilsen
Peter Kaag

Holdene i Dame Junior Division er tre-mands hold. Hvis din klub ønsker et hold i Dame Junior Divisionen i denne sæson, kontakt da Gitte Hvid (se kontaktoplysninger nedenfor).

 

Forfatter: Sarah Thomsen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk