Fyn satser

Sidste weekend i september afholdes der et Klubtræner K2 i Kerteminde, hvor de Fynske trænere, der allerede har deltaget på Klubtræner K1 får mulighed for at videreudvikle deres generelle trænerkompetencer. Klubtræner K2 indeholder en introduktion til, hvordan personer med forskellige handicaps kan spille bordtennis samt de muligheder, der er tilrådighed via Dansk Handicap Idræts-Forbund. En viden der forhåbentligt bliver mere efterspurgt efter den flotte eksponering som bordtennis og Peter Rosenmeier fik ved de nyligt overståede Paralympisk lege. 

Også i november er der uddannelsestilbud til de Fynske trænere, da Faaborg ligger lokaler til en hel dags spotkurser. Formiddagen indeldes med et kursus i Serv og servretur, mens eftermiddagen står i kinatræningens tegn. På kinatræningskurset er det muligt for både trænere og deres spillere, at deltage, da trænerne skal bruge “kaniner”, på hvem de kan afprøve forskellige øvelser på.  

Læs mere om alle efterårets kurser på BordtennisPortalen læs mere her