Referat – Bestyrelsesmøde Bordtennis Danmark

 

Dato: 26. oktober 2023 – Teamsmøde 20:00-22:00

Oplæg ved Landstræner, Herre (LM) og  Kvindelandsholdstræner (MM)

 

Deltagere: Henrik Vendelbo (HV – mødeleder), Martin Ljung Christensen (MLC), Sune Bøndergaard Røjkjær (SBR), Christian Fredensborg Jakobsen (CFJ),

Afbud: Pia Toelhøj (PT)

Puk Kirkeskov Hvistendal (PKH – referent)

 

  1. Nyt fra formanden

HV gennemgik følgende punkter med opdatering til bestyrelsen:

  • HV har haft telefonmøde med Bordtennisvennernes formand Torben James. Henrik opfordrer til en lille artikel om Bordtennisvennerne, da de yder en god sag for Bordtennis Sporten.
  • Haft 2 møder med Norge vedr. muligheden for at se på Nordic Tour i fremtiden. HV vil gerne have bestyrelses opbakning til at gå videre med opgaven. PKH fortæller at Magnus M. har været i dialog med de nordiske lande om det samme. HV får opbakning til at afsøge mulighederne.
  • DK har indgivet skriftligt forslag til ITTF Summit 2024: Danmark indstiller at WTTC og OL fremover fortsat er de højeste rangerede stævner i ITTF regi.
  • HAKOAH Idrætsforening har 100 års jubilæum i 2024. HV blevet bedt om bidrag til deres jubilæumsskrift og deltager i fejringen til den tid.

 

  1. Ping pong – officielt aktivitet under BTDK (Beslutning)

Præsentation vedr. ping pong sporten var på forhånd fremsendt til bestyrelsen.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender, at DM ping pong kan blive en integreret del i aktivitets-porteføjen under Bordtennis Danmark. Bestyrelsen godkendte indstillingen med henvisning til at det giver et godt alternativ i sporten.

 

  1. DM Ugen – Elitedivisionen herre og dame finale samt DM i ping pong

DIF og BTDK har haft korrespondance omkring evt. Deltagelse i DM ugen fra BTDK side. BTDK har haft afholdt to møder med de relevante klubber og drøftet både oplæg og kontrakt. Der har været gode spørgsmål og positiv feedback.
Bestyrelsen bakkede op om det gode initiativ og var glad for klubbernes opbakning, og godkendte indstillingen om, at BTDK indgår aftale med DIF omkring deltagelse af både Elitedivisionen for hold H + D samt DM ping pong ved DM Ugen i Herning 17-23. juni 2024.

  1. Elite plan 10 år – præsentation af elitestrategi ved Magnus M. og Linus M. (drøftelse) (20-30 min)

MM præsenterede slideshow med organisatoriske og økonomiske muligheder. Bestyrelsen takkede for det grundige oplæg og anerkendte nødvendigheden i at træffe beslutning om, hvor man vil hen med kvindelandsholdet, når arbejdet med juniorlandsholdet har båret frugt i form af en lovende gruppe spillere. Bestyrelsen vil diskutere punktet med ledergruppen ved budgetseminar i Fredericia 12. november 23.

HV meldte sin inhabilitet i forhold til beslutninger om økonomisk bidrag.

Bestyrelsen besluttede enstemmigt at tilmelde et senior kvindehold til EM 2025 (Deadline om 5 dage), hvilket kan give et foreløbigt mål for holdet. Beløbet er estimeret 40.000 kr.

 

  1. Fremtidige udfordringer med udefrakommende tilbud til atleter v. landstræneren (Orientering) (5-10 min)

Linus M. orienterede om en stigende tendens til betting og matchfixing i sporten internationalt. Bestyrelsen bakkede op om, at vi i høj grad informerer unge spillere og forældre i sporten om udfordringerne i samarbejde med Spilmyndigheden.

Landstræneren gør opmærksom på at Bordtennis sporten er på vej i en retning, hvor mange landes stærke økonomier i fremtiden kan have indflydelse på danske spillere. Det gælder både det mellemøstlige og nye muligheder i USA. Bestyrelsen takkede for orienteringen og bakkede op om et øget fokus på dette.

 

  1. Økonomi – kvartalsopdatering (orientering)

Gennemgang af perioderegnskab og forcast for 2023.  Vi er pr. 30. septeber 2023 foran budget, men forventes at bruge flere penge end budgetteret i 4. kvartal. Overordnet ser det fornuftigt ud og planen følges.

Administrationen indstiller, at budgetteret indtægt på 150.000 i sponsorindtægter nedskrives til 0. Dette er indeholdt i budgetresultatet fra september ovenfor. Bestyrelsen godkendte dette.

 

  1. Budgetproces 2024 (drøftelse)

Budget seminar i november. Inden da udarbejder administrationen et oplæg til bestyrelsen, som gennemgås på næste møde og med ledergruppen.

 

Bestyrelsen ønsker åbenhed omkring processen, og foreslog følgende punkter drøftet på ledergruppemødet: Gennemgang af foreløbigt budget, herunder støtte fra DIF, Team Danmark, fonde og sponsorer i forhold til budget., ansatte og mulige indsatser. Ny satsning på kvindelandsholdet præsenteres ligeledes.

Den økonomiansvarlige og formanden afholder møde med administrationen i næste uge vedr. budget.

 

  1. Sukiru status (orientering)

Styregruppemøde havde møde i starten af oktober. Martin orienterede bl.a. om, at Sukiru Challenge ikke kun en App, det er også et analogt redskab til at skabe kulturforandring i indlæring af bordtennis. Top 9 challenges og udstyrspakke er effektueret og 2 klubber har allerede købt ind på konceptet med god feedback. Appen forventes fortsat præsenteret på Bordtennis Festivalen.

 

  1. Sponsorarbejde (orientering)

Opfølgning på mulige samarbejder jfr. beslutning på sidste Bestyrelsesmøde. Gennemgang af diverse muligheder på tværs i bestyrelsen. Mulige sponsorater indgås for 2024. Sponsoroplæg deles online.

 

  1. Dommerafregning fra 2022 (beslutning)

Bestyrelsen drøftede et udestående med tidligere BTDK-dommer og besluttede at nedskrive restancen på 4.341,17 kr., da yderligere indgriben vil have langt højere omkostninger.

 

  1. Nyt fra kontoret – v. PKH (orientering)
  • Status Bordtennis Festival – 31 klubber deltager (2022: 25 klubber), flotte deltagerantal på juniortræner, ungdomslandsholdssamling (inkl. tyske og norske landshold), ca. 100 deltagere på hhv. Funcamp og i DM rating. Afventer fortsat deltagere i 60+ stævnet. God dialog med klubber om deltagelse, men desværre har store klubber meldt fra. Efterfølgende evaluering vil ske.
  • Status personale: Der ansættes en ny konsulent medio november (Jeppe Damgaards tidligere stilling). Vedkommende præsenteres ved opstart ca. 1. december.
  • DIF resultatmål 2024-2025 er indberettet til DIF. Procesmål vedr. antal nye medlemmer er justeret til at inkluderer alle medlemmer og ikke kun en stigning blandt børne og ungdomsmedlemmer.
  1. Eventuelt
  • Ros til informationsflow og kvaliteten på FB og andre medier om landsholdsspillernes aktiviteter og resultater
  • Fokus på 60+ delen, hvor vi også gerne vil have nyheder på diverse medier.
  • Artikler til hjemmesiden om tidligere leder og Bordtennis Vennerne på vej.