BAT-trænere hyldet

EM i bordtennis blev rammen for DBTU’s første BAT certificeringer.

OB Bordtennis blev den første danske klub der blev BAT Certificeret.  Tre trænere Nikolaj Ilsøe Jensen, Rasmus Klein-Døssing og Stefano Dam alle fra OB bordtennis, Odense blev fredag hyldet i Boxen mellem to danskerkampe og mange tilskuere på lægterne.

OB Bordtennis indtræder nu i et eksklusivt team af BAT klubber, der via Bordtennis Aldersrelateret Træningskoncept (BAT) sikrer gode vilkår for udvikling af både bredden og eliten. Det gode træningsmiljø, med BAT i centrum, skal sikre gode klubvilkår for såvel spillere som trænere. Via en åben dialog mellem klubbens ledere og trænere skal BAT klubben sikre forståelse og sammenhæng for klubben som helhed.

 

Nikolaj Ilsøe Jensen, Rasmus Klein-Døssing og Stefano Dam indtræder nu i et eksklusivt team af trænere, der via Bordtennis Aldersrelateret Træningskoncept (BAT) investerer i udviklingen af bordtennis i Danmark.

BAT Trænerteamet skal i fællesskab og gennem erfaringsdeling fastholde og udvikle spillere med hensyntagen til alder. Trænerteamet skal gennem BAT sikre de bedste resultater samt løfte både bredde og elite.

Se mere omrking BAT og hvordan et BAT-forløb ser ud her.

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson e-mail: anette.westermann@dbtu.dk