DIF's LOVREGULATIV
Idrættens ånd og integritet er afgørende for enhver idrætskonkurrence. Bordtennis Danmarks værdier inkluderer etik, fair play, dygtighed, holdånd og ærlighed, og det forventes, at vores idrætsaktører altid stræber efter deres bedste præstation. Manipulation af konkurrencer (matchfixing) og uetisk adfærd er i direkte modstrid med disse principper og underminerer tilliden til fair konkurrence.
Bordtennis Danmark prioriterer kampen mod manipulation af idrætskonkurrencer og uetisk adfærd i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Anti Doping Danmark. Lovregulativet er et redskab til effektivt modvirke og sanktionere sådan adfærd. De omfattede personer skal acceptere og overholde dette regelsæt i enhver sammenhæng.
Brugen af dopingstoffer eller metoder til at forbedre præstationen er fundamentalt forkert og skadeligt for idrættens ånd som helhed. Misbrug af stoffer kan være skadeligt for en idrætsudøvers sundhed og for andre idrætsudøvere, der konkurrerer i bordtennis eller i hvilken som helst anden sport. Det skader alvorligt integriteten, billedet og værdien af sporten, uanset om motivationen for brug af stoffer er at forbedre præstationen.
Det er et fælles ansvar for alle idrættens aktører at skabe en holdning imod manipulation af idrætskonkurrencer og uetisk adfærd. Dette gælder især BTDK og vores klubber, der skal påvirke værdier og adfærd gennem oplysning og uddannelse for at forebygge sådanne handlinger.
Sig noget, hvis du ved noget
Du kan hjælpe med at skabe et fair, sundt og trygt idræts- og træningsmiljø ved at indberette mistanke eller viden om doping eller uacceptabel adfærd i eliteidrætten.
Anti Doping Danmark varetager whistleblower-funktionen ’EliteSupport’ – funktionen for indberetning og undersøgelse af uacceptabel adfærd i eliteidrætten. Personer i idræts- og træningsmiljøerne er ofte de første til at bemærke, hvis der sker uregelmæssigheder. Indberetninger giver mulighed for, at du – også helt anonymt – kan give viden eller mistanke om doping eller uacceptabel adfærd videre til en organisation – Anti Doping Danmark – der kan håndtere og bearbejde informationerne sikkert og fortroligt.
Relevante links
- Læs DIF’s lovregulativ om matchfixing her
- Læs ITTF’s lovregulativ om matchfixing her
- Læs ITTF’s anti-doping regler her
- Anti Doping Danmarks E-læring
- Whistleblower-funktion mod uacceptabel adfærd i eliteidrætten
- Bordtennis Danmarks holdning i spørgsmål om anti-doping og samarbejdet med Anti Dopin Danmark