Lige ved og næsten…

– I gårsdagens kamp i damernes elitedivision, var Ballerup tæt på at lave overraskelsen. Københavnerne stillede op uden en sygdomsramt Sabine Borre Larsen, og det åbnede op for muligheden. Janne Jensen vandt alle sine tre kampe, og unge Sofie Egeholt stod for to sejre. Desværre for Ballerup blev det ikke til flere sejre, og KBTK kunne tage fra Tapeten med en 6-5 sejr. Sophie Walløe var dog mere end tæt på, da hun ved stillingen 5-4 til Ballerup havde tre matchbolde mod Karin Lind – som vikarierede for Sabine – men kampen og den efterfølgende double blev tabt.

Ballerup havde til kampen lavet et flot arrangement. Foldere var delt ud i dagene op til, flot præsentation af hver enkel spiller og generelt et rigtig flot set-up! Der var repræsentanter fra Ballerup Kommune til stede, og de kunne, sammen med de ca. 50 fremmødte tilskuere, se en rigtig spændende kamp.

Kampresultater, stilling og topliste kan ses via Dame Elitedivision sektionen.

– Torsdag inviterer Ballerup Bordtennisklub på kamp i elitedivisionen, og det er de danske mestre fra Københavns BTK som kommer på besøg. København er storfavoritter til titlen i år, og dermed også kampen torsdag, men Ballerups unge hold kan måske overraske. De to hold mødte hinanden i 1.runde, og her var det kun Janne Jensen som formåede at tage kampe. 6-2 endte det opgør til københavnerne, men Sofie Egeholt var bl.a tæt på mod Sabine Borre Larsen, så overraskelsen er måske ikke så langt væk.

Ballerups trup: Janne Jensen, Sofie Egeholt og Sophie Walløe.

Københavns trup: Sabine Borre Larsen. Natalia Mikhailova og Tina Stochmal.

Kampen spilles kl. 18.30 på Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup. Der vil være gratis entré.

Stilling, topliste og kampprogram kan ses her.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09