VM og ITTF Årsmøde i Busan – Direktørens status

Den 25. februar 2024 sluttede VM i Bordtennis officielt. Et VM som skabte dansk idrætshistorie og bragte vores hold til OL for første gang nogen sinde.

Det var et VM med kinesisk dominans og sejr på både herre og kvinde siden. I Dansk perspektiv blev det dog sejrsscenerne fra det danske hold, hvor vi besejrede Slovenien og kom i kvartfinalen mod Korea, som fik størst dansk bevågenhed.

Den danske indsats er blevet dækket ikke blot på Bordtennis Danmarks egne medier med Krestens Rolands gode analyser, men Arne Madsen har også arbejdet flittigt i kulissen for at få de gode resultater ud. Det har resulteret i bred dækning i flere dage på de nationale stationer og stor interesse for spillerne fra både TV, aviser og online.

Sideløbende med WTTC blev der afholdt en række andre både kulturelle og politiske events.

Jeg deltog, som direktør sammen med Landstræneren i Butterflys begivenhed for samarbejdspartnere, hvor vi både mødte præsidenten for Butterfly samt vores europæiske kontakt. Her blev der skabt gode relationer, som vi senere på året kan fortælle meget mere positivt om.

 

Senere på ugen deltog jeg i NETU møde – Nord Europæisk Tabletennis Union – som også benyttede lejligheden til at gøre status. Her blev blandt andet NETU Youth, som netop er blevet til et ETTU ranking stævne samt Finland Open diskuteret som gode Nordeuropæiske events at bakke op om.

 

ITTF foundation afholdt også et seminar omkring status på både bæredygtighed samt ligestilling i sporten. Seminaret blev styret af ITTFs Bæredygtighedschef Karine Teow. Hun lagde op til spændende oplæg ved blandt andet ITTF Præsident Petra Sørling, Diversitets kommisionær Hajera Kajee samt UN Womens Koreanske direktør, Jeongshim Lee. Der var på tværs af verden bred opbakning til at arbejde strategisk med disse områder. Se ITTFs gennemgang af mødet her: IFFT Foundation Sustainibility and gender equality summit 2024

 

Det danske hold rejste hjem 24. februar, men finalerne og de politiske møder fortsatte. Efter en lang rejse, blev holdet til stor overraskelse mødt i Københavns Lufthavn af venner, gode klubfolk og familier til spillerne. De stod klar med flag og hyldede holdets indsats. Stor tak til jer, der planlagde denne dejlige velkomst!

For bestyrelsesformand Henrik Vendelbo og undertegnede fortsatte begivenheden online.

 

Den 25. februar blev der afholdt ITTF Kommitee møde med deltagelse af 45 lande. Her havde Danmark lagt et forslag op med en opfordring til at kommiteen tog en princip beslutning om at de Olympiske lege og VM i fremtiden rangerede højere end andre WTT events. Dette forslag var et værdibaseret forslag på idrættens vegne og skulle efterfølgende sendes til ITTF Rating kommiteen, som efterfølgende skulle undersøge nærmere og senere vende tilbage med anbefaling. Årsagen til dette forslag er en 2023/ 2024 kalender, som har været umådelig uforudselige og forudsætninger for OL, som konstant har ændret sig. Dette til stor belastning for samtlige atleter i vesten. Det danske forslag blev stemt igennem med 38 for og 9 imod.

 

Den 28. februar blev der afholdt årsmøde for alle nationer under ITTF – Annual General Meeting (AGM). Danmark var repræsenteret online ved Formand Henrik Vendelbo.

 

Årsmødet er opbygget klassisk med gennemgang og beslutning om forskellige forslag. Desuden var der en række interessante opdatering og beslutninger, hvor udvalgte her fremgår i punktform:

  • Afstemning blandt indkomne ansøgninger til VM Master (Tidl. Veteran) og Para VM i 2026. Det blev hhv. Master i Gangwon i Sydkorea og Para i Pattaya.
  • Organisationen for Paris 2024 bidrog med en god opdatering omkring arbejdet med både OL og PL. På nuværnde tidspunkt er der solgt svimlende 7,8 mio billetter. Der var stor tilfredshed i forsamlingen med information om at bordtennis var udsolgt. Bordtennis er placeret i centrum af Paris nær Eiffeltårnet, hvilket gør det let tilgængeligt.
  • ITTF:s CEO Steve Dainton gav uppdateringar om hvor ITTF er i arbejdet med den strategiske plan samt status for ITTFs kommercielle virksomhed World Table Tennis (WTT). Herunder information om de 3 Grand Smash i 2024: Singapore Smash, Saudi Smash samt China Smash.

 

For dem, som har interessen, kan AGM ses via YouTube her

Eller læs konklusionerne HER

 

Puk Kirkeskov Hvistendal – februar 2024