Sportschef Peter Sartz forsøger på de næste linier at runde af for året 2012, som på mange måder har været et utrolig travlt år for de bedste danske spillere. Selv om der har været skrevet og talt meget om OL i London og EM i Herning, så er det her som Peter starter:
Det har været et stort år for DBTU og dansk bordtennis. Først havde vi et stort hold afsted til OL, hvor Maze er utrolig tæt på noget meget stort. Han manglede vel i princippet bare et par bolde fra at kunne have stået med en medalje. Stærkt at vi som nation kan have tre spillere med til OL! Inden OL var Mie og Allan igennem kvalifikationen, og begge klarer turneringen imponerende. For Mie var det nærmest et lille gennembrud den måde hun gjorde det på, og Allan spillede noget af det bedste han har gjort i lang tid, da han også ganske imponerende klarede kvalifikationen. EM i Herning var en speciel “størrelse”. Til at starte med, så synes jeg at det var det bedste EM nogensinde rent arrangementsmæssigt! Sportsligt vil jeg fremhæve specielt Morten Hyrup og Pernille Agerholm. Utrolig stærkt af begge at klare kvalifikationen, hvor de leverer præstationer af international klasse. Pernille klare sig sågar også igennem double. Groth gjorde det godt, og sejren over Keinath samt det spinkle nederlag til Filus viser han er på rette vej!
Den unge generation får også nogle ord med på vejen af sportschefen:
Hvor OL og EM viser vi har toppen og bredden, så viser drengenes EM-medalje i Østrig at vi også har fremtiden. Imponerende indsats, og både Anders og Dilling har chancen igen i år. Anders er top 3 i europa for sin alder, så jeg synes fremtiden ser fornuftig ud.
På pige- og damefronten er der også sket en masse i år, og udviklingen glæder sportschefen:
Jeg synes det er dejligt at se, at der er andre end Mie Skov som tør satse på sporten. Jeg synes VM i Dortmund viser, at en oprykning til A-gruppen ikke ligger langt væk. Det er dog ikke noget som kommer af sig selv, og de bedste damespillere skal fortsætte med at arbejde lige så målrettet som de gør nu. Dejligt at flere af dem vælger at spille i Tyskland for at blive presset maksimalt, og dejligt at flere og flere træner lige så meget som herrerne – både kvalitets- og kvantitetsmæssigt. Det her med kvantiteten hos pigerne er noget vi i trænerteamet har arbejdet længe med. Vi har synes det har været vigtigt, at sætte de samme træningskrav til pigerne som til drengene, og det begynder at give pote. Der er nogle rigtigt interessante spillere på vej op nedefra med Sofie, Sophie og Nikoline i spidsen, og de har alle samme mængde som drengene.
Men hvordan skal udviklingen fortsætte – Sportschefen ser kritisk fremad, også på sig selv:
Generelt for fremtiden, så skal vi forsøge at få kvantiteten op samt blive bedre til at uddanne spillerne til at klare sig selv. Specielt det sidste tror jeg er vigtigt. Spillerne skal kunne tage ansvar for deres egen udvikling og selv turde tage nogle “store” beslutninger. Vi som trænere skal naturligvis være klar til at guide og vejlede, men udfordringen bliver at ligge det her kontrolbehov lidt til side.
Jeg synes, at vi er ved at have en fornuftig grundstamme af unge spillere, som er væsentlig bedre “bygget” end for 5-6 år siden. De er bedre trænet, og den vej skal vi fortsætte at gå. Målet har i lang tid været, at DBTU skulle vinde medaljer hvert år på enten ungdom- eller seniorsiden, og det mål arbejder vi ud fra hver dag. Dog er det vigtigt at huske på, at vi arbejder i fællesskab. Spillerne, landstrænerne, men også klubberne og klubtrænerne. Vi spiller alle en vigtig rolle i spillernes udvikling, og jo mere vi arbejder sammen, jo bedre.
