Træningen godt igang

Træningen i Idrættens Hus er efter lidt pause over jul og nytår tilbage på fuldt tryk. Her til morgen var 11 af de bedste danske spillere samlet, og set i lyset af, at flere af spillerne har haft en smule ferie, så var niveauet ganske højt. På det første klip er det Claus som træner med Jakob. Claus kører frit på 2/3 af forhåndssiden, indtil Jakob spiller den ned i baghånden. Claus vælger at starte øvelsen med baghåndsåbning:

Ungdomslandstræner Mads Sørensen: Claus skal forsøge at blive nede i benene og være mere fremme på fødderne. Han har tendens til at rejse sig for meget op i slagene, så det er forflytningerne vi har fokus på.

Mikkel kørte samme øvelse med Finn, og som det kan ses, så er det i modsætning til Claus, uden serv.

Mads Sørensen: Når Mikkel looper, så kommer han for meget vægt på sit venstre ben, og det hæmmer ham når bolden så bliver spillet ned i baghånden. Vigtigt at have så god balance som muligt hvis man skal være god i vekslingerne.

Tidligere videoer og klip fra træningshallen kan ses under Trænersiden.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk