Nytårsfortsæt 2013

“Den der ser sig færdig uddannet er mere færdig end uddannet” – har du et nytårsfortsæt omhandlende personlig udvikling, så har DBTU flere uddannelsesmæssige tilbud til dig her i foråret. Du kan altid se oversigten over kursusudbud både her på hjemmesiden under uddannelse/aktuelle kurser eller på BordtennisPortalen, hvor du også kan tilmelde dig. 

Aktuelle kurser foråret 2013:
Februar: Dommerkursus i Idrættens Hus i Brøndby (16.02) – dommermanglen på Sjælland er ved at væres desperat, så søg grundigt i  klubben og se om ikke også I kan finde en person, der er interesseret i dommergerningen. Sidste weekend (23-24. 02) afholdes der Klubtræner K4 ligeledes i Idrættens Hus, Brøndby. 

Marts:  Den 23.03.2013 udbydes et inspirationskursus i bordtennislege og øvelser i Ramløse og der arbejdes på et Klubtræner K1 i midt/vest jylland i løbet af marts.

April: I Faaborg afholdes der den 5-6. april Åbent BAT – dette kursus er et “must” for alle trænere, der ønsker at gøre sig gældende i udviklingen af talenter. På kurset får deltagerne indblik i BAT materialets anbefalinger og principper ligesom kurset indeholder en del idrætspsykologi og idrætspædagogik, som flere trænere har efterlyst. 

Dertil kommer nogle helt specielle uddannelsestilbud til de unge trænere eller ledere aspiranter.Så tænk fremad og grundlæg allerede nu en klubtilknytning hos klubbens børn og unge. Fra den 30. juni til den 5 juli afholdes FJ Camp (K1 for de 13-15 årige) og Juniorkursus (K1 og K2 for de 15-17 årige) mens der i perioden marts til september udbydes et fantastisk tilbud om et lederudviklingsforløb (Lederakademiet), hvor et udlandsophold med andre unge lederaspiranter er en del af kursusforløbet. Fælles for alle tre kurserne er, at de udbydes i samarbejde med KFUM, der er fantastiske til det mellemmenneskelige møde, mens DBTU via vores instruktører sikre, at de unge deltagere kommer hjem med en øget bordtennis specifik viden. 

DBTU er altid interesseret i, at høre om klubbernes uddannelsesbehov og på nuværende tidspunkt har vi en forespørgsel omhandlende afholdelse af et kursus i TT Cordinator – så har det interesse for dig, så send en mail til annette.westermann@dbtu,dk

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk