Dame elitedivisionen

Weekenden bød på masser af kampe i den bedste danske damerække, og specielt Bornholm var involveret i nogle tætte opgør.

Lørdag spillede bornholmerne mod Virum, og det blev til et nederlag på 5-6. Kinesiske Ren Shipping og unge Nikoline Koefoed stod for de fem sejre, men Virum var stærkest i begge doublerne, og formåede at besejre øboerne med mindst mulig margin. Senere samme dag var det så Køge Bugt der hentede en smal sejr over bornholmerne, denne gang med 6-4. Køges kinesiske spiller, Wu Xiaoning, vandt alle tre singler uden at tabe sæt, og besejrede bl.a. Ren Shipping med klare 3-0.

Topholdene OB og København vandt lutter store sejre, og de to mandskaber har sat sig tungt på de to øverste placeringer.

Se stilling, topliste og kampprogram i Dame elitedivision sektionen.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk