Ungdoms-EM bliver, traditionen tro, afholdt i juli måned, i år mellem d. 12. og 21. juli. De sidste mange år har mesterskabet fundet sted i Østeuropa, noget som der bliver ændret på i år når værtskabet er blevet tildelt vores naboer i Sverige. Det betyder at de danske ungdomslandshold – både U15 og U19 for begge køn – skal rejse til Malmö for at dyste mod resten af Europa.
– UEM er altid en af årets højdepunkter, og det sted hvor vi får en pålidelig indikation på hvor vi befinder os sammenlignet med resten af Europa. I år deltager vi med samtlige hold for første gang i mange år, så det skal blive spændende at se hvor vi befinder os også blandt de yngre. Uanset resultat så går vi efter at vinde utroligt meget information om hvad vi skal gøre for at konkurrere med de bedste i Europa – men der skal selvfølgelig ikke heller herske nogen tvivl om, at vi går efter at vinde hver eneste kamp når vi vel er på plads, udtaler damelandstræner og eliteansvarlig i Bordtennis Danmark, Magnus Mallander.
I forbindelse med udtagelsen til UEM er der også blevet udtaget trupper til de Nordeuropæiske mesterskaber (NETU Youth Championships) i Sandefjord i Norge mellem d. 14. og 16. juni. Her er der samme trupper udtaget, med undtagelse for U19 damer hvor der i alt er seks spillere med fordelt på to hold.
15 spillere udtaget at repræsentere Danmark
I alt er 15 spillere blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved UEM. Spillerne har enten kvalificeret sig ved det lige afholdte UDM eller er blevet udtagne af ansvarlig landstræner. Spillerne er:
U19 damer
Mille Lyngsø Stoffregen
Emma Vendelbo Clement
Emma My-Linh Eckeroth
Sofie Khanh-Linh Eckeroth
Maja Helene Hansen
Ansvarlig træner Magnus Mallander siger følgende om truppen:
– Vi har en bred trup på U19 siden som har vist tydelig udvikling hen over sæsonen, og som har gjort de stærkeste resultater internationalt. Det er tydeligt at det er meget tæt niveaumæssigt indbyrdes i gruppen, som ikke er bred kun til antallet af spillere uden også set til spillestile. De sidste år er resultaterne blevet lidt bedre for hvert mesterskab, men i år er målsætningen uden tvivl at vi tager springet over i A-divisionen og viser at vi er blandt de bedre hold i Europa – det niveauet synes jeg nemlig vi har individuelt, så målet er at få det til at gå op i en højere enhed også i holdturneringen.
U19 herrer
Oliver Skouboe Berntsen
Simon Vonebjerg
Dominykas Samuolis
Johan Engberg Havsteen
U19 og U21-ansvarlig Mads Jørgensen begrunder udtagelsen:
– Jeg har udtaget dem, som jeg føler giver os de bedste forudsætninger for at præstere bedst sportsligt såvel som kollektivt. Alle fire har vist en positiv udviklingskurve i løbet af sæsonen, og resultaterne ved UDM viste også, at det er de mest formstærke pt. Ydermere besidder alle fire også værdifuld UEM-erfaring fra tidligere deltagelser. Ambitionen er at forbedre sidste års sekundære placering og kæmpe med om oprykning til A-divisionen.
U15 drenge
Malik Hartvig Bruun Severinsen
Emil Hasselbalch
Marcus Ahrenholt Jensen
U15 drenge landstræner Mads Westermanns kommentar til trupperne lyder:
– Jeg har udtaget den trup som jeg tror vil præstere bedst. Udtagelsen har ikke været let da der har været en del spillere som har vist stort potentiale og udvikling. Udtagelsen er derfor sket på baggrund både af spillet på banen og indsatsen udenfor – især i en holdkontekst, hvor spillerne der ikke står ved bordet er lige så vigtige som den der spiller. Løbet har været utrolig tæt helt op til den endelige beslutning. Det er præcis dette som gør jobbet så utaknemligt. Jeg tror på at vi kan gøre det godt og vise gode sportslige takter hele vejen både i hold, double og single.
U15 pige
Stella Rosenmeier
Filippa Mickelborg
Sally Lou
Ida Bønding Schøsler, ansvarlig træner for U15 pigerne, udtaler om sin trup:
– For første gang i lang tid har vi en pigetrup med til UEM! Jeg tror på, at denne gruppe spillere har potentialet til at levere en solid holdpræstation. De udtagne spillere har alle været i god udvikling og lavet stabile resultater både nationalt og internationalt igennem sæsonen. Nu er det op til pigerne og mig selv at bevise, at vi er klar til at tage udfordringen i Europa op og hører hjemme i en turnering som denne.
Fuldstændig udtagelse til UEM kan I finde her.