9 kampe på 4 dage

– Holdopstillingen til aftenens kamp er nu kommet, og holdene stiller op således.

Vestegnen: Gustaf Ericsson, Viktor Frederiksson, Simon Nilsson og Jesper Dahl.

Søhøjlandet: Li Moding, Arvid Sunesson, Sebastian Loso og Emil Madsen.

Vestegnen vandt det omvendte opgør med 5-2, og aftenens kamp er afgørende for hvem der bliver hægtet af i bunden af rækken.

Der vil være optakt på KanalSport fra kl. 18.45, og der kan spilles på kampene hos DanskeSpil.

Rød linje

I weekenden spilles der masser af kampe i STIGA-divisionen, og allerede i aften tyvstarter weekendes program med bl.a. et spændende opgør i Remisen. København tager imod Nørreå, og det er samtidig toplistens nr. 1 (Huang), som møder nr. 2 (Assar). Det første opgør vandt Omar ganske let, men mon ikke Huang er ude efter sin revanche…?

Ligeledes i aften spiller Virum hjemme mod OB, og her er det helt store spørgsmål hvorvidt Virum stiller op med indiske Kamal. Inderen vil gå ind som STIGA-divisionens klart bedste spiller, og med ham på holdet vil Virum være farlige for alle hold. Efter OBerne tabte 5-4 (efter 4-1 føring), må de være sultne for igen at komme tilbage på sporet, så kampen i Virumhallen kan vise sig at blive yderst interessant.

Kampprogrammet byder også på et rigtigt bundgys. Virum tager imod Søhøjlandet, og den kamp kan blive utrolig afgørende. Virum har 7 points mens Søhøjlandet har 6, begge efter 12 spillede kampe, og det sejrende hold vil rykke over stregen og sende Vestegnen ned i den tunge ende. Sidst de to hold mødtes vandt Søhøjlandet med 5-4, men hvis Virum stiller med Kamal, så kan det blive svært for udeholdet.

Runden rundes af mandag med endnu et bundbrag. Vestegnen møder Søhøjlandet, og alt afhængig af weekendes resultater, så kan det blive en “vind eller forsvind” kamp for ét af holdene. Kampen kan naturligvis ses på KanalSport.

Se resten af kampprogrammet på Bordtennisportalen.

 

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk