DBTU opretter

Elitechef

Dansk BordTennis Union søger Elitechef til varetagelse af den daglige ledelse af forbundets elitearbejde.

Der er tale om en ny stilling, idet funktionen tidligere har været fordelt på forbundets Cheftræner og forbundets Direktør.

 

Daglig arbejdsplads
Elitechefen vil have daglig arbejdsplads på forbundets sekretariat i Idrættens Hus i Brøndby.

 

Stillingen og arbejdsopgaver
Stillingen er fuldtids, og der må forventes en del rejseaktivitet såvel indenlands som udenlands.
Elitechefen er DBTU’s sportslige ledelse. Med udgangspunkt i forbundets elitepolitik og samarbejdsaftale med Team Danmark varetager Elitechefen blandt andet følgende arbejdsopgaver:

• Er ansvarlig for indfrielse af forbundets målsætning for elitearbejdet
• Er ansvarlig for indfrielse af såvel resultatmål som udviklingsmål jf. DBTU-Team Danmark samarbejdsaftale
• Er ansvarlig for kommunikation omkring top-eliten overfor klubber, ledere, spillere m.v.
• Er leder for forbundets trænere
• Overordnet ansvarlig for forbundets talentudvikling
• Overordnet ansvarlig for at skabe et godt samarbejde med forbundets BAT certificerede klubber

 

DBTU’s Elitechef
Vi søger en Elitechef, som finder det interessant og udfordrende at igangsætte og lede en forandringsproces, som skal skærpe DBTU’s samlede elitearbejde.

Vi søger en person, som:

• Har lyst til og indsigt i at skabe strategier og arbejde med organisationsudvikling i et politisk miljø
• Har gode motiverende, analytiske og forhandlingsmæssige evner
• Er i stand til at træffe beslutninger
• Har stærke kommunikative og ledelsesmæssige evner
• Har indsigt i international idræt og specielt udvikling af talenter
• Er arbejdsom, struktureret og målrettet, og i stand til at “sætte en ny dagsorden”

 

Praktiske forhold

• Stillingen ønskes besat 1. august 2013
• Stillingen er åremålsstilling
• Løn er baseret på kvalifikationer
• Arbejdssted er Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
• Der vil være bopælspligt i Danmark

Ansøgningsfrist er 15. april kl. 12.00. Send ansøgning og CV til Direktør Dorte Kronsell (dorte.kronsell@dbtu.dk).

 

Øvrigt
Du vil i det daglige referere til DBTU’s direktør.

 

Yderligere oplysninger
DBTU’s Direktør Dorte Kronsell, telefon 4044 6367.

 

Læs den fulde jobbeskrivelse her.

 

 

Kontaktperson tlf.: 4044 6367.
Kontaktperson e-mail: dorte.kronsell@dbtu.dk