Tilfreds sportschef

Sportschef Peter Sartz var en glad mand allerede efter førstedagen af de danske mesterskaber i bordtennis i Odense Idrætspark .

– Jeg synes fremtiden ser lys ud for dansk bordtennis. Det er dejligt at se en række af vores unge talenter gøre en god indsats i kvalifikationen. På den nye verdensrangliste offentliggjort i dag er Michael Maze nummer 18, Jonathan Groth, der bliver bedre og bedre og er rykket 26 pladser frem til en plads som 130 og her slutter det ikke. Samtidig ser vi i dag et drengehold med Anders Lind, Andreas Dilling og Nicolai Michel de Voss som er medaljefavoritter ved det kommende EM for ungdom.

– Vi har med Maze, Groth , Lind, Dilling og De Voss en fødekæde, der med hårdt arbejde og lidt held kan sikre Danmark en plads i den absolutte topelite i mange år, siger Peter Sartz.

De indledende kvalifikationskampe bød ikke på de store overraskelser. Den efterfølgende lodtrækning betød rene klubopgør i to af kampene. De to doublemakkere Allan Bentsen og Claus Schou Nielsen fra Roskilde møder hinanden i første runde og det bliver også et rent klubopgør mellem Carsten Egeholt og Nicklas Middelhede fra Nørreå.

Desværre indløb fredag også et afbud fra sidste års helt store overraskelse Stefanie Christensen, der meldte afbud på grund af en rygskade. Sidste år nåede Stefanie overraskende finalen.

Lørdag formiddag går det rigtigt løs ved DM . Det bliver helt enormt spændende , når hele den danske elite dyster om de prestigefyldte mesterskaber, der spilles for 71. gang.

Rød linje

Kan du ikke komme til Odense – Så Tune ind på Kanal Sport

Bordtennis skal helst ses live , men har du ikke mulighed for at komme til Odense og se de danske mesterskaber, så er det en god ide at stille ind på Kanal sport søndag fra 12.30 til 16.30. Kanal sport viser live alle finaler.
Og kan du ikke se Kanal sport på dit tv, så kan du på Kanal sports hjemmeside på nettet, ligeledes se finalerne.

Kanal sport viser også elitedivisionskampen mellem Vedbæk og Roskilde mandag, og senere er Kanal sport med ved slutspillet.

Rød linje

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97