NY KLUB

NY KLUB

You are here:

Medlemskab i Bordtennis Danmark

Skal man være medlem af Bordtennis Danmark er der en række formelle krav man skal leve op til. Først og fremmest skal man være det, der kaldes en folkeoplysende og demokratisk forening, der arbejder for at fremme idræt og bordtennis.

I daglig tale kalder vi bordtennisforeningerne for bordtennisklubber eller bare klubber. Selvom vi ofte bruger udtrykket “klubber”, er der altid tale om foreninger, der har en demokratisk valgt bestyrelse og et sæt vedtægter, der lever op til kravene for en folkeoplysende forening. 

For at blive optaget som forening i Bordtennis Danmark, skal I sende:

    • Foreningens vedtægter, der er godkendt på den stiftende generalforsamling.
    • Foreningens adresse og kommune.
    • Kontaktinformation og adresse på foreningens formand og kasserer.
    • Evt. hjemmeside.
I kan finde standardvedtægter for idrætsforeninger her.
Medlemskab i Bordtennis Danmark koster klubben 135 kr pr. medlem i klubben pr. sæson. Klubkontingentet betales i maj og er bagudrettet, dvs. at klubben betaler for medlemsskabet i den sæson, der er afsluttes 30. juni.
Antallet af medlemmer i klubben opgøres en gang om året, i december, via medlemsregistrering i CFR og offentliggøres i april. Det er på baggrund af disse medlemstal, at størrelsen af klubkontingentet udregnes. 

Som medlemsklub i Bordtennis Danmark får man mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter. Nogle af dem nævnes herunder:

    • Deltag i stævner, mesterskaber og holdturneringer.
    • Bliv en del af et regionalt vækstteam. Et netværk for klubledere, hvor der bl.a. planlægges leder- og trænerworkshops, træningslejre, rekrutteringsaktiviteter, trænernetværk og ellers generel erfaringsudveksling.
    • Deltag med klubbens børn, unge, forældre, trænere og ledere på Bordtennis Danmarks events, hvor de får en kæmpe oplevelse, som de ikke vil glemme.
    • Bliv en del af Bordtennis Danmarks nye Sukiru-univers.
    • Giv trænerne mulighed for at deltage på Bordtennis Danmarks kurser, træningslejre, trænerseminarer og i trænernetværk.

Desuden får klubben mulighed for at søge støttepuljer i DIF og I bliver dækket af Idrættens fællesforsikring.