De danske bordtennisklubber kan gratis oprette Åbne Arrangementer. Læs mere og opret jeres event her
Har I opdateringer eller korrektioner til et arrangement i kalenderen? Skriv til os her.
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DIF og Team Danmark trænersymposium
2. oktober 2023 kl. 10:00 - 15:00
Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark inviterer hermed til trænersymposium for talenttrænere
(12/9-2023) NYT!!! Der er også mulighed for onlinedeltagelse.
Mandag d. 2. oktober 2023, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby kl. 10:00-15:00.
Canadiske André Lachance er oplægsholder på det næste DIF & Team Danmark trænersymposium.
Ved dette symposium vil André præsentere konkret viden baseret på forskning i trænerrollen. Han vil præsentere konkrete områder, som du som træner skal overveje, når du arbejder med unge idrætsudøvere. André vil diskutere de tre videns- og kompetenceområder for trænere (fagfaglig viden, interpersonel viden og intrapersonel viden), værdibaseret træning og hvordan træneradfærd påvirker idrætsudøvernes udvikling.
Anden halvdel af symposiet er workshopbaseret, hvor der arbejdes med din egen værdibaseret tilgang og orientering som træner samt kollegial sparring med de andre deltagere på symposiet.
Bemærk at oplægget fra André Lachance er på engelsk. Anden halvdel af symposiet fortsætter på dansk.
Kort info om André Lachance:
André Lachance er en internationalt anerkendt baseballtræner, hovedtaler, forfatter og universitetsprofessor. Gennem årene har André holdt over 400 hovedtaler i 20 lande om forskellige emner relateret til ledelse, holdtræning og gruppeeffektivitet.
André har etableret det første nationale baseballprogram for kvinder i Canada og har været holdets cheftræner i 15 år indtil 2018, hvor han forlod holdet med en 2. plads på verdensranglisten. Han underviste også i avancerede træningskurser på University of Ottawa. I 2007 blev André tildelt prisen som Årets Underviser på University of Ottawa for hans enestående undervisningsevner.
I marts 2022 blev han direktør for Human Performance Services hos Cirque du Soleil.
Målgruppe
Vi ønsker at skabe en stærkere kultur med videndeling og erfaringsudveksling, og give trænere ny viden inden for langsigtet talentarbejde.
Deltagere på trænersymposierne er trænere, der arbejder med talenter i et langsigtet perspektiv.
Formål
På trænersymposierne bliver deltagerne mødt af oplæg fra fagpersoner og praktikere indenfor talentudvikling. Derforuden får deltagerne mulighed for at møde og indgå i sparring med engagerede talentudviklere fra andre idrætter.
Kort sagt er formålet at:
– Opkvalificere talentarbejdet i dansk idræt
– Skabe mulighed for deling af ny viden og erfaringsudveksling
– Drøftelse af fagligt relevante temaer
Find og download ATK-bogen her og bliv klogere på de aldersrelaterede træningsprincipper.
Tilmelding
Benyt linket nederst. Denne invitation kan sendes videre til relevante trænere.
Deltagelse og forplejning er uden beregning.
Der kan være begrænsning på deltagerantallet. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princip.
Sidste frist for tilmelding er søndag d. 24. september 2023
Vi afholder også trænersymposium tirsdag d. 10. oktober 2023 i Odense omhandlende motorisk indlæring og tekniktræning i praksis. Invitation og tilmelding bliver udsendt i starten af september.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt:
Anders Tranberg Andreasen atan@teamdanmark.dk – telefon: 22665226.
Jonas Vestergaard Jensen jovj@dif.dk – telefon: 63213323.
Venlig hilsen
DIF og Team Danmark
Yderligere information:
-
Tilmeldingsfrist:
24.09.2023 -
Link til tilmeldinger:
https://www.conferencemanager.dk/difogtdtraenersymposium/signup -
Målgruppe:
5 - Trænere