De danske bordtennisklubber kan gratis oprette Åbne Arrangementer. Læs mere og opret jeres event her
Har I opdateringer eller korrektioner til et arrangement i kalenderen? Skriv til os her.

 

Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Juniortræneruddannelse

9. november 2024 kl. 10:00 - 17:00

Kr.895

Juniortræneruddannelse
– en del af bordtennisfestivalen

Kære klubber, forældre, børn og unge

Find invitationen her: https://bordtennisdanmark.dk/wp-content/uploads/2024/08/Inbydelse-festival-2024-Juniortraener.pdf

Det er endnu engang blevet tid til, at den næste generation af trænere fødes.
I forbindelse med Bordtennisfestivalen afholder BTDK endnu engang juniortræneruddanelse, som henvender sig til målgruppen, der endnu ikke er trænere
men som muligvis kan blive det i fremtiden.

I har altså nu mulighed for at sende unge (ca. 13-20 årige) trænerfrø afsted, som I (måske) tror kan være en gevinst som træner.
Hvis I er i tvivl, så send dem afsted alligevel.

Juniortræneruddannelsen løber af stablen lørdag d. 9 november 2024 kl. 10 – 17
Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Indhold
Indholdet på kurset vil tage udgangspunkt i alle de centrale emner, der er nødvendige at kende til, når man skal til at starte i sin første
trænergerning. Det er eksempelvis:
– Grundslag; basal udførsel og formidling
– Den gode børnetræning; hvad kendetegner den?
– Træningspas; struktur og opbygning
– Aktiviteter; sammensætning og tilpasning
– Sukiru Challenges

Målgrupper
Kurset er specifikt målrettet unge i alderen 13-20 år, der endnu ikke er trænere. Det er en god idé, hvis klubberne får sendt spillere afsted,
som bare har alderen, men som de ikke nødvendigvis har tænkt på som trænere (endnu). Send gerne flere afsted, så de kan læne sig op ad
hinanden.

Hvis et nyt kul af bordtennistrænere skal opstå, så er det nødvendigt at klubberne tænker ud af boksen og sender flest mulige afsted.

Kompetencemål
De unge deltagere får basal viden og færdigheder i trænergerningen, hvilket vil gøre dem i stand til at starte op som hjælpetrænere
efterfølgende.

Det er vigtigt, at den nye træner/hjælpetræner løbende vejledes af klubbens mere erfarne ressourcer.

Pris og tilmelding
Prisen pr. kursist vil være 895 kr. ekskl. gebyr. Det inkluderer også frokost. Der kan tilkøbes overnatning.

Tilmelding sker via: https://bordtennisportalen.dk

Overnatning: Der kan tilkøbes overnatning på Ullerup Bæk Skolen. Overnatning bestilles via: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/lhowkf2pq2

Alternative overnatningsmuligheder: https://hotelfredericia.dk/ | Enkeltværelse: 895,- | Dobbeltværelse 1095,- Bestilles via info@hotel-fredericia.dk oplys “Bordtennis” ved bestilling

Når man alligevel er i Fredericia, kan man jo nyde resten af festivalen og tilmelde sig DM I Rating om søndagen via https://bordtennisportalen.dk

For yderligere information omkring festivalen følg ´Bordtennis Danmark´ på Facebook, Instagram og Snapchat samt
https://bordtennisdanmark.dk/kalender/bordtennisfestival2024/ for at blive automatisk opdateret.

Har du spørgsmål, så kontakt Rune Risgaard på ruri@bordtennisdanmark.dk

Vi håber, at du og alle dine klubkammerater har lyst til at deltage!

Ved tilmelding accepteres det, at Bordtennis Danmark må tage samt anvende billeder og videoer fra arrangementet.

Detaljer

Sted

  • Fredericia Idrætscenter
  • Vestre Ringvej 100
    Fredericia, 7000 Danmark
    + Google Maps

Arrangør

Yderligere information: