De danske bordtennisklubber kan gratis oprette Åbne Arrangementer. Læs mere og opret jeres event her
Har I opdateringer eller korrektioner til et arrangement i kalenderen? Skriv til os her.
- This event has passed.
Klubbernes dag
11. juni 2022
– Bordtennis Danmark afholder, lørdag den 11. juni 2022, for første gang ”Klubbernes Dag”. Klubbernes Dag er for dig, som er leder, træner, spiller og/eller interessent i Bordtennis Danmark.
Formålet med Klubbernes Dag er at give noget til jer, som ligger mange kræfter i dansk bordtennis. Det er en mulighed for at møde ligesindede indenfor bordtennis på tværs af landet, for at dele viden og erfaringer med andre klubber, debattere løsninger på relevante problemstillinger samt få inspiration til arbejdet hjemme i klubben gennem spændende og interessante oplæg.
Dagen sluttes af med en fælles middag og indslag. Der er mulighed for overnatning i Idrættens Hus til en fordelagtig pris på 550 kr.
Om søndagen, den 12. juni 2022, afholder Bordtennis Danmark sit årsmøde, hvor alle igen er meget velkommen til at deltage.
Deltagere på Klubbernes dag skal selv betale overnatningen. Øvrige udgifter afholdes af Bordtennis Danmark.
Tilmelding til Klubbernes Dag skal ske senest den 1. maj 2022. Tilmeld dig her.
Tilmeldingen er kun gældende for Klubbernes Dag og ikke Årsmødet. Invitationen og tilmeldingen til årsmøde findes her.
Du finder invitationen til Klubbernes Dag her
– Husk at tilmelde dig, mens der er pladser
Foreløbigt program for dagen
Kl. 11.30 – Fælles frokost i restauranten
Kl. 12.45 – Velkomst og hædring af herrelandsholdet
Kl. 13.30 – Oplæg v. Jesper Frigast (tidl. Chef de mission for Danmarks OL deltagelse) og Rasmus Winkel (tidl. direktør i Dansk Basketball Forbund)
Kl. 15.15 – SUKIRU – Sjov, konkurrence og spil
Kl. 16.00 – Debatmøder (se temaer nedenfor)
Kl. 18.30 – Velkomst og middag i havestuen, efterfølgende underholdning og hygge
Kl. 19.30 – Indlæg af Petra Sörling, ITTFs præsident og Linus Mernsten, BTDK’s landstræner for herrelandsholdet
Følgende temaer er til debat på Klubbernes Dag
Som det fremgår af plakaten for arrangementet, så kommer der en række spændende oplægsholdere, som hver især vil inspirere os med deres erfaringer fra den virkelige verden.
Samtidig sætter vi forskellige temaer til debat. Temaer, der hver især tager udgangspunkt i BTDK’s målsætninger om vækst i bordtennissporten.
Tema 1 – HVORDAN GØR VI DET ATTRAKTIVT AT VÆRE TRÆNER?
Der er stor efterspørgsel på trænere i dansk bordtennis, og særligt unge trænere. Desværre er udbuddet i dansk bordtennis meget lille. Vi har ikke nok trænere, der er uddannede til at varetage opgaven ude i klubberne. Hvordan kan det være? Er det lønnen, arbejdsopgaverne, manglende uddannelse eller mangel på netværk og relationer, der er årsagen til, at ikke flere vil være trænere? Rekrutterer vi de rigtige personer til at være trænere oftest dygtige spillere eller unge i alderen 15-20 år? Kan vi tænke ud af bokset og rekrutterer nye målgrupper?
Tema 2 – HVORDAN FÅR VI MERE TRÆNINGSTID (KAPACITET) I KLUBBERNE?
De fleste klubber har ikke haltid nok til at kunne facilitere vækst og flere medlemmer i klubben? Andre klubber har medlemsstop og ventelister. Det er en kæmpe udfordring set i et vækstperspektiv., hvor dansk bordtennis har brug for mange flere medlemmer og klubber. Skal vi lære af udlandet og fx gøre som i Tyskland, hvor seriekampe ligger på bestemt dage fra fredag til lørdag, så den øvrige haltid kun bruges til ungdom og træning? Holdkampe på bestemte dage frigør haltid, samtidig har mange klubber lange afstande til og fra seriekampe. Vil færre og større samlinger, som hos veteranerne, være en løsning på dette?
TEMA 3 – HVAD SKAL DER TIL FOR AT REKRUTTERE OG FASTHOLDE FLERE BØRN/UNGE I KLUBBERNE?
Klubberne er generelt gode til at besøge skoler og SFO’er og rekruttere nye spillere. Til gengæld har klubberne umådelig svært ved at fastholde deres spillere, specielt når de ikke når et vist niveau og eller når de når en vis alder. Det gælder i særlig grad pigerne. Trænerne betyder i denne sammenhæng en helt afgørende faktor. Det er træneren, som er klubbens ansigt udadtil. Det er også træneren, der har kontakt til både den enkelte spiller, forældre og klubledelsen. Sidst men ikke mindst er det træneren, der tilbyder nye og unge spillere kerneproduktet – og noget tyder på, at det produkt ikke har udviklet sig væsentligt igennem årene. De er kun de mest ”die hard ”, som bliver i sporten.
TEMA 4 – HVORDAN UDVIKLER VI TALENTER I KLUBBERNE OG PÅ LANDSPLAN?
Talentmassen i dansk bordtennis er over de sidste år blevet mindre og mindre. Der eksisterer kun få eller slet ingen træningsmiljøer for talenter i Danmark. Hvilken betydning har det for udviklingen af dygtige spillere og fremtidige medaljevindere i ind- og udland? Der er samtidig mangel på kvalificerede bordtennistrænere – og fælles træninger på tværs af klubber kommer hurtigt til at ligne en klubtræning, når de foregår i en eksisterende klubs lokaler. Så hvad er det rigtige at gøre for talentudviklingen i dansk bordtennis?
Yderligere information:
-
Tilmeldingsfrist:
01.05.2022 -
Link til tilmeldinger:
https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=nic8rib6 -
Invitation PDF:
Se invitationen -
Region:
Bornholm, Fyn, Midtjylland, Nordjylland, Nordsjælland, Sønderjylland, Storkøbenhavn, Sydvestjylland, Sydvestsjælland og øerne -
Målgruppe:
1 - Børn og unge, 2 - Seniorer, 3 - Veteraner, 4 - 60+ spillere, 5 - Trænere, 6 - Klubledere