You are here:

Indstil din kandidat til idrætspris 2026

***Lukket for indstillinger 20. april***

Hvilke ildsjæle skal fremhæves ved Årsmødet den 21. juni 2026? Læs kriterierne for indstilling nedenfor

Indstil din kandidat
Indstil en leder, en spiller, en træner eller en klub til en af vores idrætspriser ved at udfylde og indsende skemaet. 
(Deadline for indstillingerne er den 11. maj 2026).

Årets leder

Prisen kan tildeles en leder, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Vedkommende har med succes markeret sig igennem et længerevarende engagement i klub, regionalt, i Bordtennis Danmark-regi eller i en kombination heraf.
  • Vedkommende har med succes i den forgangne sæson gennemført særlige aktiviteter, som har skabt interesse udover et snævert område og er et godt eksempel for andre.
  • Vedkommende viser sine resultater på områder, som Bordtennis Danmark ønsker fremmet.

Årets klub

Prisen kan tildeles en klub under Bordtennis Danmark, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • En klub, der med succes har gennemført en enkeltstående aktivitet af særlig karakter og med generel interesse for dansk klubbordtennis
  • En klub, der med succes har gennemført særlige aktiviteter for en eller flere medlemsgrupper Vedkommende viser sine resultater på områder, som Bordtennis Danmark ønsker fremmet.
  • En klub, der har et bredt sammensat tilbud af aktiviteter til sine medlemmer, og som herigennem har skabt en velfungerende klub.
  • En klub, der i særlig grad har bidraget til at opnå Bordtennis Danmarks strategimål nhver medlems forening af Bordtennis Danmark kan indstille en klub til modtagelsen af prisen, og kåringen foretages af en komité, udpeget af Bordtennis Danmarks bestyrelse

Årets spiller

Kåringen af “Årets spiller” har til formål at hylde den danske bordtennisspiller, der i sæsonen har markeret sig med de største eller mest attråværdige præstationer.

Årets træner

Kriterier for tildeling af Årets træner:

  • Udmærker sig ved at have skabt et stærkt miljø for en eller flere målgrupper, fx begyndere, talenter eller elite, der kommer alle spillere i miljøet til gavn.
  • Udmærker sig ved at være en stærk kulturbærer, der er bevidst om sit lederskab og formår at løfte alle spillere i sit miljø på den ene eller den anden måde.
  • Udmærker sig ved konstant at udvise nysgerrighed og søge videreudvikling af egne kompetencer.
  • Agerer som mentor for yngre/andre trænere og skaber et udviklingsmiljø for trænere omkring sig.
  • Prisen uddeles IKKE pba. særlige sportslige præstationer

Guldnålen & sølvnålen

Bordtennis Danmarks Guldnål og Bordtennis Danmarks Sølvnål kan efter godkendelse af bestyrelsen tildeles personer, der på en eller anden måde har gjort en særlig fortjenstfuld, frivillig indsats for dansk bordtennis. Personer, som har opnået deres anerkendelse fra ansættelse i Bordtennis Danmark, kan ikke tildeles nåle.

Æresmedlem

En leder, som har udført en mangeårig særlig fortjenstfuld indsats, og som i forvejen har fået tildelt forbundets højeste udmærkelse, Bordtennis Danmarks guldnål, kan af Bordtennis Danmarks bestyrelse udnævnes til æresmedlem i Bordtennis Danmark.