De to sidste spillerunder i STIGA Divisionens grundspil afvikles de næste 1½ uge:
De 10 kommende dage skal der spilles 16 kampe, og der skal herefter uddeles slutspilspladser til seks hold, to hold vil have “overlevet” i landets bedste herrerække, mens to hold må sige farvel til denne, og goddag til en tilværelse i 1. division.
Der lægges ud på den bedst tænkelige måde – fredag aften er der topbrag i hovedstaden, når det suveræne førerhold, København tager imod de sidste fire sæsoners danmarksmestre, Roskilde.
Hjemmeholdet har med 99,99% sikkerhed sikret sig førstepladsen i grundspillet, mens Roskilde stadig skal kæmpe for andenpladsen, der vil give en semifinaleseedning og oversidderstatus i kvartfinalerne – men selvom gæsterne har mest at kæmpe for, er det værterne, der er favoritter.
KBTK byder velkommen til både spisning og topkamp – der er dog kun få pladser ledige til førstnævnte, men må man “nøjes med” topkamp i STIGA Divisionen, er det heller ikke så ringe!
Som nævnt spilles der også om de øvrige slutspilspladser og overlevelse de næste 1½ uge:
Foruden København og Roskilde, synes OB og Kvik Næstved sikre på slutspilsdeltagelse – herefter kæmper Team Nørreå og Vedbæk for at holde fast i deres pladser blandt.de seks bedste.
I bunden er Thy/Mors for længst rykket ned, men kun to sølle points skiller nr. 7-9, der i rækkefølge er Søhøjlandet, Brønshøj og Vestegnen – de to førstnævnte mødes lørdag i Brønshøj.
STIGA DIVISIONEN | 10-19/2 fr 10-02-2012 20:00 København v Roskilde fr 10-02-2012 20:00 Vedbæk v Nørreå lø 11-02-2012 12:00 Brønshøj v Søhøjlandet sø 12-02-2012 11:00 Vestegnen v Thy/Mors |
ma 13-02-2012 19:00 Roskilde v Brønshøj on 15-02-2012 19:00 Roskilde v OB fr 17-02-2012 20:00 Vedbæk v Thy/Mors lø 18-02-2012 12:00 Brønshøj v OB sø 19-02-2012 11:00 Thy/Mors v Kvik Næstved |
Under Danmarksturneringen -> STIGA og Elitedivision findes links til resultater og stillinger, samt til de 10 deltagere i STIGA Divisionen, hvor man kan læse optakter, kampreferater, m.v.