Roskilde Kommune indvier idrætsområdet Kildegården med bl.a. nye flotte bordtennislokaler i Idrættens Hus, Kildegården 1.
De nye bordtennislokaler er placeret på første sal, da hallen i stueetagen er monteret med søjler. Så hallen på første sal har permanent opstillet 15 borde til træning og kampe.
Roskildes Champions League-kampe afvikles dog fortsat i Roskilde hallen, fordi her er plads nok til tilskuere.
I det nye kulturområde, Kildegården har Roskilde Kommune samlet mange af Roskildes Idrætsgrene, der bruger halkapacitet. Desuden er der kulturinstitutioner i området.
Den nye bordtennishal bruges allerede af RÆM 60+bordtennis (132 medlemmer) og af BTK61 (over 200 medlemmer).
Du er velkommen mellem kl. 15-19, hvor der vil blive taget imod dig i bordtennislokalerne undtagen mellem kl. 17.00-17.30, hvor der er officiel åbning af Kildegården.
Alle aktører på Kildegården er med – hele byen inviteret. Roskilde Kommune har sendt mange invitationer ud og regner med, at der kommer et sted mellem 1.000-1.500 personer.