189 spillere fra 36 lande

Det meste af verdenseliten er med, når Danish Open i bordtennis løber af stablen i Arena Nord.

I herre single er således 6 af de bedste ti spillere på verdensranglisten med i Frederikshavn i sæsonens anden grand prixturnering Pro tour´en fra den 21. januar til den 25. januar om 122.000 dollars.

Årest første grand prix turnering spilles i Virenje i Slovenien ugen før det går løs i Frederikshavn. Da tilmeldingen sluttede var der i alt tilmeldt 189 spillere fra ikke færre end 36 lande.

Danmarks bedste kort i herre single Michael Maze er nr 18 på verdensranglisten. Dette rækker dog i Frederikshavn kun til en seeding som nummer 11. Veteranen Allan Bentsen har lige sneget sig ind på en 30. plads og er dermed direkte med i hovedturneringen. 136 spillere er med i herre single.

Hos damerne er Mie Skov med sin 91. plads på verdensranglisten – en forbedring på 150 pladser på et år – seedet som nummer 16 . 48 spillere er med i dame single.

Danish Open starter den 21. januar . Der spilles kvalifikationsturnering onsdag og torsdag og hovedturneringen starter fredag den 23. januar med finaler søndag den 25. januar.

Danish Open 2009 afvikles i perioden 21.-25. januar i Arena Nord i Frederikshavn – læs mere om den danske afdeling af ITTF’s Pro Tour ved at følge linket herunder…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk