2-3 i åbningskampen

ETTU   EM FOR UNGDOM 2009   ETTU

Drengeholdet indledte EM for Ungdom 2009 med et nederlag på 2-3 mod Grækenland – efter dansk føring på 2-1., hvor Nicky Marx vandt en af sine to singlekampe, samt doublen sammen med Sebastian Haack.

DK v Grækenland: 2-3

UEM 2009 | DRENGE - DK v GRE

Efter nederlaget var der følgende kommentar fra coach Mads Flod-Sørensen:

“Jeg er meget skuffet – det var meget langt fra godkendt!

Holdturneringen er måske allerede slut, da Grækenland ser ud til at vinde gruppen. Sker det, må vi kigge på en ny målsætning, da vi så ikke længere kan nå kvartfinalen og medaljer.

Jeg er meget overrasket over at vi kan falde så meget igennem, som vi efter min mening gør mod grækerne – drengene har ikke på noget tidspunkt i sæsonen vist tegn på noget, der minder om dette.

Det minder desværre alt for meget om sidste UEM, i 2008 – de har svært ved at holde deres normale niveau og leve op tl de takter, de har vist inden”, udtaler drengecoachen, og slår fast:.

“Det er ikke på nogen måde forkert at have høje forventninger til det her hold – de er berrettigede”, slutter Mads Flod-Sørensen.

Drengene spiller senere fredag, hvor modstanderen er Schweiz – inden længe kan man på DBTU’s Facebooksite se actionbilleder fra DK v Grækenland…

EM FOR UNGDOM 2009 | DRENGE

EM for Ungdom 2009 kan følges på dbtu.dk via linket – og hos ETTU & ČAST ved at klikke på de respektive logoer øverst på siden…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk