2-3 nederlag mod Italien

Efter tre danske sejre kom det i dag til det første nederlag for de danske bordtennisherrer ved EM i bordtennis i Ekatarinburg i Rusland, da Danmark tabte til Italien med 2-3. Danmark spiller nu om pladserne 21-24.

Danmark måtte stille op uden Kasper Sternberg Sjelle, der har problemer med skulderen, og derfor fik Claus Schou Nielsen sin debut ved et hold EM.

Danmark kom foran 1-0, da Jonathan Groth fortsatte sit gode spil og vandt sin sjette sejr på stribe i holdturneringen, da han slog Mihai Bobocica (nr. 72 på verdensranglisten) med 3-0 i sæt. Groth førte fra start til mål i alle sæt.
Mikkel Hindersson tabte derefter 0-3 til Niagol Stoyanov, der er 151 pladser bedre end danskeren som 105 på verdensranglisten. Kampen fik et bizart forløb, da den blev standset mere end 20 minutter i andet sæt ved 5-3, da italieneren beklagede sig over for meget air condition i hallen. Mikkel fandt aldrig rytmen oven på den begivenhed.
Claus Schou Nielsen kom aldrig rigtigt med i kampen mod den tidligere drenge europamester Leonardo Mutti (nr. 232 på vr.), der vandt 3-0 og bragte italienerne foran med 2-1.
Jonathan Groth udlignede til 2-2, da han igen slog en spiller, der var placeret over ham på verdensranglisten. Groth vandt med 3-1 over Stoyanov, og har dermed vundet samtlige af sin syv kampe i holdturneringen indtil nu.
I den sidste og afgørende kamp var Mikkel Hindersson chanceløs mod Bobocica.

Challenge Division, 2. kategori
Kamp om placeringerne 17-24, søndag
Italien – Danmark…..3-2
Mihai Bobocica (nr. 72 på vr.) – Jonathan Groth (nr. 110 på vr.), 0-3 (8-11, 9-11, 11-13)
Niagol Stoyanov (nr. 105 på vr.) – Mikkel Hindersson (nr. 256 på vr.), 3-0 (11-9, 11-5, 11-4)
Leonardo Mutti (nr. 232 på vr.) – Claus Schou Nielsen (nr. 301 på vr.), 3-0 (11-6, 11-7, 11-5)
Niagol Stoyanov – Jonathan Groth, 1-3 (9-11, 11-8, 11-8, 11-7)
Mihai Bobocica – Mikkel Hindersson, 3-0 (11-6, 11-4, 11-5)
De danske herrer spiller nu om placeringerne 21-24.

Challenge Division, 2. kategori
Gruppe G, lørdag
Danmark – Litauen…..3-1
Jonathan Groth (nr. 110 på vr.) – Alfredas Udra (nr. 396 på vr.), 3-0 (11-8, 11-4, 11-6)
Mikkel Hindersson (nr. 256 på vr.) – Tomas Mikutis, 2-3 (11-8, 11-9, 4-11, 10-12, 12-14 efter 11-10)
Kasper Sternberg Sjelle (nr. 154 på vr.) – Kestutis Zeimys (nr. 405 på vr.), 3-2 (9-11, 11-5, 12-14, 11-5, 11-9 efter 10-3)
Jonathan Groth – Tomas Mikutis, 3-1 (11-4, 12-10, 10-12 efter 10-9, 11-9 efter 10-5)

Gruppe G, fredag
Danmark – Luxembourg…..3-0
Jonathan Groth (nr. 110 på vr.) – Cheng Xia, 3-0 (11-5, 11-9, 11-8)
Kasper Sternberg Sjelle (nr. 154 på vr.) – Eric Glod (nr. 681 på vr.), 3-0 (11-5, 11-7, 11-7)
Mikkel Hindersson (nr. 256 på vr.) – Mike Bast, 3-1 (12-14, 11-4, 11-8, 11-8)

Gruppe G, fredag
Danmark – Slovenien…..3-1
Jonathan Groth (nr. 110 på vr.) – Jan Zibrat (nr. 249 på vr.), 3-0 (12-10, 11-5, 11-6)
Kasper Sternberg Sjelle (nr. 154 på vr.) – Darko Jorgic (nr. 277 på vr.), 0-3 (9-11, 10-12, 9-11)
Mikkel Hindersson (nr. 256 på vr.) – Deni Kozul (nr. 403 på vr.), 3-0 (11-3, 13-11, 11-8)
Jonathan Groth – Darko Jorgic, 3-1 (7-11, 11-8, 11-2, 11-7)

Eurosport

Eurosport Danmark viser ca. 17 timer fra EM i næste uge.
Tirsdag 29/9 er der LIVE fra holdfinalerne på Eurosport. Kvinderne fra kl. 11.00-12.45. Herrerne fra kl. 13.45-15.45. Lørdag og søndag sendes der fra 1/8-finaler og frem. Der vises Live lørdag fra kl. 10.00-14.00 på Eurosport Danmark og igen fra kl. 15.45-19.30 på Eurosport. Søndag er det Live fra kl. 7.30-10.30 på Eurosport og kl. 10.30-12.00 på Eurosport Danmark. Endeligt vises finaler forskudt fra kl. 21.15-22.15 på Eurosport.

EM kan følges på www.ettu.org, www.ittf.com. Der er streaming på nettet på www.ettu.org

Der er løbende live scoring på ettu’s app.

Forfatter: Arne Madsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk