Brønderslev kan hjemføre det danske mesterskab for hold for femte gang, hvis de fredag aften kl. 19.00 kan besejre de regerende danske mestre Køge Bugt i den anden finale. Den første finale endte med en klar 6-1-sejr til Brønderslev. Vinder Køge, skal der dog spilles en tredje og afgørende fianle søndag kl. 13.00 i Brønderslev.
I den første finale viste især Daniel Fynsk med to sejre sit værd for Brønderslev, og kan han gentage bedriften, ser det lovende ud. Doublerne kan gå hen at blive særdeles afgørende. Her vandt Brønderslev begge i den første kamp, men de var yderst tætte.
“Det ser rigtig godt ud for os inden den anden finale, men Køge kan nu spille helt frit, og det kan blive en fordel for dem, nu hvor det måske forventes af os at vi skal vinde i aften. Jeg tror dog på at vi hiver den hjem, og det vil vi rigtig grene gøre foran vores fans, og vi regenr med at der kommer op mod 500-600 tilskuere, så de skal nok støtte os hele vejen.” Siger Rasmus Jespersen, Brønderslev før kampen.
Jan Kristoffersen fra Køge Bugt øjner en chance i returopgøret: “Da vi blev mestre sidste år, tabte vi den første finale til Virum-Sorgenfri med 1-6, det samme gjorde vi i år, så jeg håber vi kan vende det hele til vores fordel. Vores spillere skal holde fokus genne hele kampen og ikke falde ud som det var tilfældet i Køge for en lille uge siden. Vi havde mange føringer, og dem skal vi holde fast i. Spillet var på sin vis godt nok, det er på det mentale at vi skal forbedre os til kampen i aften, så bliver der også en kamp på søndag.”
Der er lagt op til DM-fest i Brønderslev fredag, men Køge kan udsætte medaljeuddelingen til søndag.
2. Finale hos herrerne
Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17