Herunder følger et tilbageblik på det udrindende år – alt fra de allerstørste bordtennisbegivenheder til de knap så store, der fyldte kalenderen i det herrens år 2008 i tal, tekst og billeder…
3. januar
Michael Maze bliver qua sin verdensranglisteplacering klar til OL i Beijing – Maze er nr. 24 på årets første verdensrangliste, men på den såkaldt “rensede liste”, hvor hver nation højst kan have to spillere i blandt, er han blandt de 20 højstplacerede og forhåndsudtagne spillere i Herre Single.
7. januar
DBTU indgår en 4-årig sponsoraftale med i-shoppingcenter.dk.
8. januar
Allan Bentsen meddeler, at han med udgangen af januar forlader DBTU – Allan tiltrådte som breddekonsulent i juni 2005 efter at have afsluttet sin landsholdskarriere.
11. januar
BTK 61 forstærker truppen markant med henblik på deltagelse i Champions League.
Finn Tugwell skifter øjeblikkeligt, mens der endnu ikke er faldet en aftale på plads med Michael Maze, der dog senest tiltræder i 2009 – klubben skifter samtidig navn til Roskilde Bordtennis.
I forvejen råder klubben over Allan Bentsen, så dermed har man så småt samlet hele guldholdet fra EM 2005, hvor Danmark – som ingen givetvis har glemt – blev europamestre i Århus!
Bentsen har opsagt sin stilling som breddekonsulent ved DBTU – i stedet tiltræder han i en stilling som spillende sportsdirektør i Roskilde Bordtennis.