30 år og come back

DBTU  DBTU  DBTU  DBTU
STIGA  STIGA  STIGA  STIGA

Michael Maze Danmarks bedste bordtennisspiller fylder i dag 30 år, og får på lørdag come back på den internationale scene efter et års pause grundet en knæoperation.

“Bordtennisspillere topper normalt deres karriere midt i 30´erne , så der kan være mange gode år i Maze endnu. Michael Maze er kvalificeret til OL i London næste år og på lørdag spiller han for sin klub Ekatarinenburg i Rusland i første runde af årets Champions League mod franske Pontoise.

Michael har gjort store fremskridt på det sidste. Han er ved at nærme sig formen, men vi skal tage os god tid, så det opererede knæ kan følge med”, siger DBTU’s sportschef, Peter Sartz.

Det er nok ikke realistisk at Maze kan spille ved EM i oktober i både holdturneringen og i den individuelle turnering, men jeg håber han kan være med i holdturneringen”, siger Peter Sartz.

Michael Maze startede med at spille bordtennis som 7-årig i Fakse. Han blev europamester i junior single og i double. Han vandt OL bronze i 2004, europamester for hold i 2005 , bronze i herre single ved VM i 2005, og europamester i herre single 2009.

Næste års helt store begivenheder bliver OL i London og Europamesterskaberne i Herning i oktober.

MICHAEL MAZE (Foto: Jens Luckenbach)

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk