5 + 1 UEM-spørgsmål til:

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Op til EM for Ungdom, der indledes fredag i italienske Terni, stillede dbtu.dk de 12 danske UEM-spillere hver fem spørgsmål om de forestående ungdomseuropamesterskaber, samt et enkelt om deres generelle træningshverdag – herunder kan ses svarene for Henrik Laxby:

Tror du UEM bliver din største bordtennisoplevelse hidtil: Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke, og hvad har den største oplevelse været?
Ja, jeg tror det bliver den største oplevelse hidtil. Det er min sidste chance for at slå til som ungdomsspiller og jeg føler mig i god form og tror på jeg kan gøre et godt resultat i år.

Hvad er dine forventninger til UEM for: Dig selv – dit hold – hele truppen?
Jeg forventer at jeg kan gå ned og lave et godt resultat i single og double fordi jeg føler jeg har spillet og formen til at gøre det i år.

Spiller holdet op til vores bedste kan vi slå alle og gå rigtig langt og det bliver spændende at se om vi kan ramme toppen alle sammen.

3) Hvem er dine største bordtennisidoler: Af alle spillere – af danske spillere – af danske ungdomsspillere. Begrund mindst et af svarene.
Jan-Ove Waldner: Han er den største og har været med i rigtig mange år.

Michael Maze: Han er et godt eksempel på at man kan komme langt selvom vi træner anderledes end kineserne. Han er nytænkende og giver inspiration til min egen træning.

Hvad er dit bedste bordtennisresultat nogensinde – og hvad er den største bordtennismæssige skuffelse?
Største resultat: 2005 vandt jeg tre bronzemedaljer internationalt og vandt dm guld i hold, single og double.

Største skuffelse: Safir pro tour 2008

Hvad er dine mål indenfor bordtennis – til om 1 år, 5 år og 10 år, og hvad tror du der skal til for at opnå dem?
Har et mål der går ud på jeg skal være fast mand på seniorlandsholdet så de næste par år skal jeg lave gode resultater og træne rigtig hårdt.

Beskriv din normale træningsuge (bordtennis, fysisk, andet) – og hvordan bordtennisprogrammet har set ud de seneste to måneder (inkl. int. turneringer, m.v.)
Op mod EM har det været træning to gange dagligt alle dage undtagen lørdag (1 pas) og ingen træning søndag. Oven i det er der styrketræning ca. hver anden dag.

Der har været spillet Polish Open og ellers ikke rigtig flere stævner. Der har været lejr i Sverige og en sidste lejr i Brøndby.

– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk