5 + 1 UEM-spørgsmål til:

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Op til EM for Ungdom, der indledes på fredag i italienske Terni, stillede dbtu.dk de 12 danske UEM-spillere hver fem spørgsmål om de forestående ungdomseuropamesterskaber, samt et enkelt om deres generelle træningshverdag – herunder kan ses svarene for Ruben Jensen…

Tror du UEM bliver din største bordtennisoplevelse hidtil: Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke, og hvad har den største oplevelse været?
Jeg tror det bliver den største oplevelse i mit liv. Det er grundet af at det er et EM, og det er ikke mange der oplever noget så stort. Jeg vil udnytte den chance jeg har fået!

Hvad er dine forventninger til UEM for: Dig selv – dit hold – hele truppen?
Mig selv: mine egne mål er naturligvis at lære. Det er de bedste i Europa og dem kan man altid lære noget af. Jeg forventer selvfølgelig også jeg spiller godt, og hvis jeg gør det så vinder jeg også kampe.

Holdet: Holdets mål er at blive i A-gruppen. Vi skal bakke hinanden godt op hele vejen igennem.

Truppen: At vi har det godt sammen, og vise at Danmark kan spille bordtennis. Man skal ofre sig så meget som muligt for truppen.

3) Hvem er dine største bordtennisidoler: Af alle spillere – af danske spillere – af danske ungdomsspillere. Begrund mindst et af svarene.
Jeg synes Samsonov er meget imponerende. Han er meget høj som jeg nok også bliver, så jeg kan jo lure lidt på hans spil. Maze kan man jo heller ikke komme udenom som dansker. Han er den bedste dansker nogensinde. Også Morten Hyrup grundet at han er helt vildt god psykisk, og så er han jo også rigtig god og fra OB.

Hvad er dit bedste bordtennisresultat nogensinde – og hvad er den største bordtennismæssige skuffelse?
Det bedste nogensinde er enten Brøndby GP 08, eller GP-finalerne 08, hvor jeg vandt både YD og Drenge.

Den største skuffelse nogensinde er helt klart DM. Jeg havde drømt om at vinde DM siden sæsonen begyndte. 

Hvad er dine mål indenfor bordtennis – til om 1 år, 5 år og 10 år, og hvad tror du der skal til for at opnå dem?
1 år: Vinde 2 GP stævner og enten top 12 eller DM. Jeg skal fortsat udvikle mig, hvis jeg gør det kan jeg også blive første mand til EM 09.

5 år. Om 5 år skal jeg have spillet på senior landsholdet, og være en top spiller i Europa.

10 år. Om 10 år skal jeg være 1. mand på landsholdet. Jeg skal være med til OL, Europa top 12 og VM, hvor jeg naturligvis skal være fremme som nogle af de bedste.

For at opnå det skal jeg give mig alt hvad jeg kan. Kæmpe, arbejder på de ting jeg er dårlige til og præstere. Naturligvis træning, træning og træning. 

Beskriv din normale træningsuge (bordtennis, fysisk, andet) – og hvordan bordtennisprogrammet har set ud de seneste to måneder (inkl. int. turneringer, m.v.)
Mandag: Skole, et træningspas.
Tirsdag: Skole, laver udstræknings program, servetræner og et pas.
Onsdag. Skole, 2 pas+fysik.
Torsdag. Skole, udstrækning, schipning og et pas.
Fredag. Skole. Kinatræning og et alm. Pas.
Lørdag. Træning et pas, udstrækning, schipning og løb.
Søndag. Fri:

– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk