62 spillere er med når der spilles danske mesterskaber i den kommende weekend i Midtfyns Fritidscenter i Ringe på Fyn.
Hele den danske elite bortset fra Michael Maze deltager. I herresingle er 47 spillere med. Den regerende mester Finn Tugwell er topseedet, medens hans chef i Roskilde Allan Bentsen er seedet som nummer to.
De to klubkammerater fra Vedbæk Martin Monrad og Christian Kongsgaard er seedet som nummer tre og fire. Kasper Sternberg, Vedbæk, Mikkel Hindersson, Albertslund, Jonathan Groth, Køge og Morten Hyrup OB, er seedet som nr 5-8. I Mazes fravær er mesterskaberne helt åbne.
I damesingle er Mie Skov, Roskilde storfavorit. Ingen kan true hende. Nærmeste konkurrenter bliver Pernille Agerholm, Rønde og Sabine Borre Larsen, Helsingør. Der er 15 spillere med i dame single.
Herre single tæller 13 par med Allan Bentsen og Finn Tugwell som topseedede.
I damedouble er 2 gange Pernille henholdsvis Agerholm og Søndergaard fra henholdsvis Rønde og Nørreå er topseedede.
Mie Skov og Allan Bentsen fra Roskilde kan vinde deres syvende mesterskab sammen i mixed double. De er storfavoritter og topseedede sammen med Pernille Agerholm, Rønde og Morten Hyrup Rasmussen, OB.
Allan Bentsen har rundet de 40 år. Han er europamester i herre single og double for 40-årige. Han deltager i DM for 25. gang i træk og har vundet 38 danske mesterskaber og vil formentlig ej heller forlade Ringe tomhændet på søndag.
Der er andre trofaste spillere med i DM. Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing har været med siden 1969. Hun har vundet ikke færre end 41 danske mesterskaber (rekord), Carsten Egeholt deltager for 31. gang i træk.
Der startes med indledende kampe fredag. Finalestævne søndag eftermiddag.
– læs mere om DM for Senior under Danske Mesterskaber…