Vækststrategi 2022-2025 – En del af et sundt fællesskab

BTDK præsenterer i dag forbundets Vækststrategi 2022-2025 – En del af et sundt fællesskab.

Vi ved, at der er mange interesserede i dansk bordtennis, der længe har efterlyst et samlet overblik over, hvilke planer og prioriteringer BTDK har. Hvad sker der lige nu? Hvad skal der ske fremadrettet? Det forstår vi godt. Det er derfor også en glæde for os, at vi nu første gang i forbundets historie kan præsentere en samlet strategi for vækst og udvikling i bordtennissporten.

Strategien er for alle BTDK’s interessenter, spillere, klubledere, trænere – og alle andre, der har interesse i bordtennissportens udvikling. Strategien giver indsigt i BTDK’s politiske ledelses pejlemærker for forbundet og sporten i perioden 2022-2025 (DIF-periode).

 

Overordnet om strategien

BTDK har tre overordnede ønsker, som præger det meste af vores arbejde frem mod 2025:

  1. Vi ønsker medlemsvækst og udvikling, særligt blandt børn og unge
  2. Vi ønsker at medvirke til, at vores medlemsklubber er steder, hvor man som frivillig har lyst til at deltage og være med i foreningsarbejdet
  3. Vi skal være et forbund i øjenhøjde med alle medlemsklubber. Vi vil tættere på klubberne og deres arbejde i dagligdagen.

Strategien behøves ikke at blive læst i sin fulde længde. Du kan på side 8 få et overblik over de 4 strategiske spor (indsatsområder). Hvert spor kan læses separat – og det afsluttes med en oversigt over igangværende indsatser i 2021-2022, som mange vil kunne nikke genkendende til allerede er i gang.

 

Du kan læse mere om hvert spor på følgende sider:

Spor 1 ( s. 16 – 21 )

Vækstteams og klubudvikling

 

Spor 2 ( s. 22 – 33 )

Ungdomsstrategi

 

Spor 3 ( s. 34 – 39 )

60+ vækst og forskningssamarbejde om bordtennis som sundhedsfremmende

 

Spor 4 ( s. 40 – 43 )

Digitalisering, kommunikation og formidling

 

Du kan finde/læse hele BTDK’s vækststrategi her

Fotos i strategien er taget fra bl.a. udvalgte klubbers hjemmesider.

 

NB! Klubledere og trænere inviteres til at deltage i et møde med Henrik Vendelbo, Betina Koefoed og Martin Lundkvist med henblik på en drøftelse herom.