Søndag den 18. maj 2025 blev det årlige årsmøde i Bordtennis Danmark afholdt i Odense, med deltagelse af repræsentanter fra landets klubber. Igen i år var der mange spændende ting på dagsordenen. I referatet kan alle interesserede læse om de mange gode input på årsmødet til bestyrelsen, debatten med klubberne, formandens beretning, den økonomiske redegørelse, valg til bestyrelsesposter og ledergruppe og meget mere.
Læs referat og se præsentationen fra Årsmødet 2025:
Tak til alle dem, der kom med gode forslag. Bestyrelsen og administrationen ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med landets klubber!
I ønskes alle en god sommer. Vi glæder os til den nye sæson!
Læs det udsendte materiale forud for Årsmødet 2025:
- Bordtennis Danmark – Materiale Årsmøde 2025
- Bilag 1: Bestyrelsespostkandidater
- Bilag 2: Årsrapport 2024
- Bilag 3: Deltager- og stemmeliste
Oplæg fra Dansk Skøjte Union:
Ved årsmødet var der i år særligt fokus på trivsel i sporten. Her holdt Dansk Skøjte Union et inspirerende oplæg om deres arbejde med at skabe trygge og udviklende miljøer for børn og unge i idrætten.
Dansk Skøjte Union delte erfaringer og konkrete værktøjer fra deres arbejde med trivsel og tryghed i skøjteverdenen, som med stor relevans og genkendelighed også kan overføres til bordtennissporten. Oplægget satte gang i gode refleksioner og drøftelser blandt deltagerne om, hvordan vi i fællesskab kan styrke rammerne for et sundt idrætsmiljø.
Læs mere om Dansk Skøjte Unions indsats og værktøjer for trivsel i sporten her: Trivsel i sporten – Dansk Skøjte Union
Se oplægget fra Dansk Skøjte Union under Bordtennis Danmarks Årsmøde her: Oplæg – Dansk Skøjte Union