Søndag den 18. maj 2025 afholder vi Årsmødet 2025 i Bordtennis Danmark – en dag, hvor vi samles for at gøre status og tage fælles beslutninger om fremtiden for dansk bordtennis.
Du kan finde det fulde program og præsentationen til årsmødet i vedhæftede dokument her.
Sted: Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense
Tid: Kl. 10:00–16:30 (dørene åbner kl. 9:30)
Vi ser frem til en dag fyldt med dialog, netværk, prisuddelinger og et spændende oplæg om fremtidens bordtennis. Det bliver en vigtig dag for både bestyrelsen og klubberne.
Følg med hjemmefra – vi livestreamer!
Hele årsmødet bliver streamet live på Facebook fra kl. 10:00 til 16:30 – så selv hvis du ikke deltager fysisk, kan du følge med i debatterne, præsentationerne og beslutningerne.
Find livestreamen på vores Facebook-side.
Vi glæder os til en inspirerende dag sammen – både i salen og online!