Åbningskamp i cyberspace

Søndag bydes der på formiddagsbordtennis på allerhøjeste plan, når VM 2010 serves i gang for Danmarks herrehold, hvor man på ITTF’s netkanal, itTV, kan følge åbningskampen i Pulje C.

Her tørner Michael Maze & Co. sammen med de regerende europamestre, Tyskland, med Timo Boll i spidsen – Danmark har som bekendt revanche tilgode fra EM-finalen i efteråret.

Der er serve off kl. 11:00, og kampen kan følges bold for bold på itTV – man kan ligeledes registere sig via linket, hvilket er gratis, og det tager kun ganske få minutter at registrere sig og logge ind.

Der linkes til VM-sektionen på forsiden af dbtu.dk – læs meget mere om VM 2010 via linket…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk