ADO – Maze én bold fra sejren!

Michael Maze (26) var bare et point fra at spille sig mellem de sidste 16 ved Danish Open. Maze var oppe imod verdens nummer 22 Hao Shuai, Kina. I et brag af en kamp spillede de to fremtidens mænd sig helt ud og leverede turneringens mest seværdige duel.
 
De første fem sæt gik skiftevis til Maze og Hao, hvorefter Maze var foran 3-2. I sjette sæt var Maze bagud 1-7, men formåede ved suverænt spil at tage syv point i streg til stillingen 8-7, føringen blev udbygget til 10-8 og to matchbolde i egen serv. Desværre blev disse og endnu en matchbold ved 11-10 ikke udnyttet og sættet blev tabt 11-13. Syvende sæt blev en gyser med alt hvad en bordtenniskamp kan byde på. Maze førte 8-6 men kineseren chancede et par bolde og vandt kampen 11-8 i afgørende.

Resultat: 11-9, 8-11, 11-5, 5-11, 12-10, 11-13, 8-11.

MICHAEL MAZE

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 30 53 94 35
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk