Afbud fra Maze

Maze melder afbud til åbne tyske mesterskaber
Michael Maze melder afbud til åbne tyske mesterskaber i Bayreuth i den kommende weekend. Efter successen i Sct Petersborg i weekenden bobler den dansker spiller ellers af spillelyst.

– Vi må lære af tidligere erfaringer og ikke buse for hårdt på efter en længere skadesperiode siger den danske sportschef Peter Sartz. Det var lidt uventet at Michael nåede så langt i Sct. Petersborg. De betød vi måtte booke vores billetter om, og Michael når først til Frankrig mandag nat, og han skal spille tirsdag aften. Turneringen i Bayreuth begynder torsdag og det ville betyde for meget rejseri. Nu får Michael hvile og kan satse helt og fuldt på polske mesterskaber ugen efter og landskampen i Europaligaen den 21. november i Belgien, siger Peter Sartz .

– Det er en lang sæson, hvor højdepunkterne er EM i marts i Beograd og VM i Zagreb i maj måned siger Peter Sartz.

Den danske deltagelse i German Open indskrænker sig derfor til følgende spillere:

Mie Skov, BTK 61
Anne-Catrine Bomann, Hillerød
Aron Wenzell, Hillerød

Tirsdag er der fuldt program i den franske liga. Alle tre danskerklubber har udebane

Maze og levallois møder det andet ubesejrede hold Hennebont med Kalinikos Kreanga, Daniel Gorak og Bai Feng tian.

Finn Tugwell og Cestas på udebane mod Angers ( Yang Min, Italien, Torben Wosik, Tyskland og Fredric Sonnet, Belgien)

Martin Monrad og Metz på udebane mod bundholdet Isseenne (Dorian Quentel, Ding Gang, Kina og Jerome Bahuad)

Se resultater på www.fftt.com

FOTO: MICHAEL MAZE, DANMARK

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk