Afgørelsens time!

6. og sidste runde af Champions League 2007/08 afvikles fredag aften, hvor samtlige otte kampe spilles på samme tid – bl.a. danskeropgøret Cestas v Eslöv.

Finn Tugwell og Cestas tager hjemme i Bordeaux imod de svenske mestre fra Eslöv, der sandsynligvis ikke har Kasper Sternberg blandt de tre startere – vinderen af opgøret i Gruppe C er klar til kvartfinalerne, mens taberne er færdige i turneringen.

SAG Cestas
Liu Song, Finn Tugwell, Lubomir Pistej, Yannick Vostes

Eslöv AI
Zhao Peng, Johan Axelqvist, Gudmundur Stephensen, Kasper Sternberg

CESTAS (Foto: sagctt.fr) ESLÖV (Foto: eslovai.se)

Levallois er uden en sygdomsramt Michael Maze, når de i Gruppe A skal vinde i Belgien over superholdet Charleroi med bl.a. Vladimir Samsonov, Oh Sang-Eun og Jean-Michel Saive i truppen, for stadig at have en chance for avancement til kvartfinalerne.

Sker dette, skal de samtidig håbe på, at Würzburg hjemme slår San Sebastian, hvilket vil give omtalte kvartfinaleplads til pariserne – i sandhed hårde odds for de franske vicemestre…

Levallois SC
Michael Maze, Peter Karlsson, Damien Eloi, Christophe Bertin.

LEVALLOIS (Foto: lsctt.com) MICHAEL MAZE (Foto: lsctt.com)

Herunder kan ses det danske kampprogram i 6. runde:

4. januar
19.30 # Gruppe A # La Villette Charleroi – Levallois Sporting Club (Michael Maze)
19.30 # Gruppe C # S.A.G. Cestas (Finn Tugwell) – Eslövs AI (Kasper Sternberg)

– begge kampe kan følges på LIVE-ticker, der kan findes på ETTU’s CL-site

Udvalgte kampe i Champions League 2007/08 kan følges LIVE på ttlive.tv, der streamer adskillige kampe fra hver runde, samt har stillings- og resultatopdatering fra næsten alle kampe.

Hos ETTU kan man læse “alt” om Champions League 2007/08, og hos DTTB er der ligeledes en selvstændig side til CL 2007/08

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk