Aktiviteter i juleferien

Lejre i Jylland

Bordtennis Danmark giver nu alle interesserede mulighed for at træne og lære nyt mellem jul og nytår. Vi tilbyder 4 mini-camps af 2 dage hos hhv. Viby i Aarhus og i Silkeborg. De 2 camps i Viby er primært for divisionsspillere, mens de 2 camps i Silkeborg er åben for alle.
Se lidt mere på invitationerne. Begge steder vil der i et vist omfang være mulighed for overnatning. Her følger vi retningslinjerne fra DIF omkring max 10 personer. Vi er desuden glade for at mange af vores meget dygtige trænere har sagt ja til at bruge nogle juledage på vores camps. Der vil også være mulighed for at være med 4 dage. Tilmelding skal ske via bordtennisportalen senest 19. december. 

Lejr i København

I København afholdes der lejr for alle ungdomsspillere fra 6 år. Man kan vælge mellem at deltage 2 eller 4 dage. Der arbejdes ud fra ATK’en og der vil være fokus på motorik og grundbevægelser, samt bordtennisteknisk træning. 

 

Læs mere om de forskellige lejre i pdf’erne nedenfor.