Fredag eftermiddag blev de sidste spillere udtaget til EM for Ungdom 2007, der afvikles 13.-22. juli i den slovakiske hovedstad Bratislava.
I Dame Junior blev der udtaget endnu to spillere: Kimmie Sørensen og Izabell Nørlem, der sammen med Pernille Agerholm og Mie Jacobsen skal forsvare de danske farver i Slovakiet.
Træningslejren i Hillerød var “eksamen” for de to juniorer, og de bestod altså begge testen – og Danmark har dermed for første gang meget længe fire spillere med i en damerække ved et EM for Ungdom.
Mads Sørensen udtaler om udtagelsen: “Begge piger har spillet sig endeligt på holdet på denne lejr, og de viste med stor tydelighed, at de ville og skulle med til EM”, siger ungdomslandstræneren om og fortsætter:
“Der var blevet tænkt over de ting, der blev talt om under og efter Polish Open, og det var godt at se pigerne kunne forholde sig til og ændre tingene – ikke mindst mentalt og indstillingsmæssigt”.
Danmark stiller dermed med følgende trup til EM for Ungdom 2007:
DAME JUNIOR Pernille Agerholm Kimmie Sørensen Izabell Nørlem Mie Jacobsen |
HERRE JUNIOR |
DRENGE Jonathan Groth Jonathan Stonor Casper Nordahl Sebastian Haack |
COACHES Dana Bentsen Peter Sartz Mads Sørensen |
– læs meget mere om ungdomslandsholdsarbejdet under Landshold -> Ungdom…