Tredje runde blev endestationen for de sidste danske herrer singler ved EM. Hverken Allan Bentsen eller Martin Monrad formåede at besejre de svenske veteraner Jan Ove Waldner og Jörgen Persson. Det betyder, at der ikke er nogen danskere tilbage i weekenden. Danskeren må rejse hjem uden nogen individuelle medlaje til at supplere den flotte guldmedalje for hold.
Allan Bentsen-Jan Ove Waldner,Sverige, 7-11, 7-11, 8-11, 7-11.
Allan kom flyvende fra start og bragte sig hurtigt foran 4-0. Derfor blev tankerne hurtigt ledt hen på den afgørende kamp i holdfinalen mod Chen Weixing, hvor Allan også startede som lyn og torden. Modsat holdfinalen formåede Allan denne gang ikke holde formen hele kampen igennem.
Den rutinere Waldner ville det anderledes og fik hurtigt ændret på billedet i kampen. Bentsen var egentlig meget godt med i starten af sættene, men når de skulle afgøres var Waldner lige en anelse skarpere og dermed i stand til at lukke kampen 4-0. Ærgeligt for Allan, der har spillet forrygende ved dette EM, og før har slået Waldner, men denne gang skulle det altså ikke være.
Kampen var samtidig formodentlig Allans sidste kamp på hjemmebane i landsholdstrøjen, og det blev også anerkendt af både danske og svenske fans der gav Allan stående bifald inden han forlod arenaen.
Martin Monrad-Jörgen Persson, Sverige, 6-11, 14-12, 8-11, 5-11.
Jörgen Persson skulle vise sig at blive for stor en mundfuld for Martin Monrad der ellers fik en god skalp i anden runde, da han slog europaranglistens nr. 16 Jörg Rosskopf. Martin var spillede en smule for blødt til han kunne slå sig igennem den rutinerede svensker. Han forsøgt og forsøgte, men ligemeget hjalp det. Det blev for alvor svært, da han tabte andet sæt 14-12 efter at have haft sætbold. Martin fightede til det sidste, og viste helt sikkert at han er til at regne med, når Allan Bentsen ikke er at finde på landsholdet mere. Monrad er ligesom Bentsen en mand, der kan gå ind og vinde over de allerbedste, når det virkelig gælder. Persson var i dag desværre en for stor mundfuld, og han virker da også skarpere end længe og kan måske gå hen og overraske.
Alle danskere ude
Forfatter: Martin Bremer
Kontaktperson tlf.: 51 29 91 37
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk