Alle er med

Den kommende weekend spilles seks kampe i Elitedivisionen for Herrer – tre lørdag og tre søndag.

De umiddelbart mest interessante opgør spilles søndag, hvor midteropgøret Team Vendia v Hillerød og bunddysten Sisu/MBK v Virum-Sorgenfri tiltrækker sig mest opmærksomhed.

Team Vendia har svært ved at hænge på helt i toppen, men har holdet, der kan slå de fleste – Hillerød er med deres kineserduo i front en spændende outsider til (mindst) en finaleplads, så det ligner et spændende og spillermæssigt stærkt opgør i Brønderslev søndag eftermiddag,

Det kan det også blive små 150 km. længere sydpå, hvor de pointløse nedrykningsstorfavoritter fra Sisu/MBK hjemme i Århus tager imod Virum-Sorgenfri, der med kun et enkelt opnået point på kontoen ligger placeret lige over århusianerne – et potentielt bundbrag venter forude!

Af de resterende fire kampe skal fremhæves Køge Bugt v OB, som er et subtopopgør mellem nr. 2 og 3 i rækken – trods dette må hjemmeholdet betegnes som klar favorit mod de skadesprægede fynske gæster.

To ud af weekendens kampe kan (formentlig) følges sæt for sæt (måske bold for bold) hos BTK 61 og Køge Bugt – mens sidstnævnte stort set altid leverer denne fremragende service, er 61’erne relativt nye på banen i denne sammenhæng, hvilket bydes hjerteligt velkommen!

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER (info åbnes i samme browservindue)

24-11-07  14:00

Køge Bugt

OB

v

info

24-11-07  13:00

Sisu/MBK

Hillerød

v

info

24-11-07  14:00

Team Vendia

Virum-Sorgenfri

v

info

25-11-07  13:00

Dragør

BTK 61

v

info

25-11-07  12:00

Sisu/MBK

Virum-Sorgenfri

v

info

25-11-07  14:00

Team Vendia

Hillerød

v

info

info

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk