Klokken var 9.15, da ulykken skete.
Den 22-årige danske mester i bordtennis kom nordfra på Ring 3 og kørte i overhalingssporet.
Pludselig skete det. Som et lyn fra en klar himmel. En bilist i midtersporet fik et hjertestop, og hans bil svingede tværs gennem overhalingsbanen og direkte ind i cementbarrieren med fronten, så bilen stod på tværs i overhalingssporet.
Anders Lind havde ingen mulighed for at kunne nå at bremse og ramte ind i den forulykkede bil med omkring 100 kilometer i timen.
»Jeg fik at vide af politiet, at manden formentlig var død af hjertestoppet, inden jeg ramte ham,« siger Anders Lind til B.T.
Selv brækkede han to ryghvirvler, og en lang og dyb flænge på venstre knæ og et ar på ryggen efter operationen på Rigshospitalet vil altid minde ham om den værste dag i hans liv.
Ulykken kostede ham chancen for at kvalificere sig til OL i Tokyo i den europæiske kvalifikationsturnering i Portugal.
»Det var et hårdt slag. OL var et stort mål. Jeg var i god form og følte, at jeg havde en fifty-fifty chance. Men lige nu er der ting, der er vigtigere end OL. Meget vigtigere. Det bliver en lang proces at vende tilbage til sit gamle jeg, og alle, der kender mig, ved, at tålmodighed ikke er min største styrke. Men jeg er forhåbningsfuld,« siger han.
Det var en ekstremt uheldig situation, jeg blev fanget i. Men flere har sagt til mig, at jeg skal være glad for, at jeg ikke er blevet lam. Måske har jeg været heldig
Anders Lind
»Selvfølgelig er bordtennis ikke alt, men sporten er en vigtig del af mit liv. Min identitet. Den gør mig glad. Bordtennis har været med til at udvikle mig som menneske og gjort mig til en bedre og stærkere person,« siger han.
Anders Lind husker splitsekundet lige inden den voldsomme kollision.
»Jeg strakte armene og pressede mig tilbage i sædet. Havde jeg ligget et halvt sekund længere tilbage, kunne jeg have nået at bremse. Eller havde jeg ligget et halvt sekund længere fremme, så havde jeg været forbi bilen. Det var en ekstremt uheldig situation, jeg blev fanget i. Men flere har sagt til mig, at jeg skal være glad for, at jeg ikke er blevet lam. Måske har jeg været heldig,« siger en fattet Anders Lind.
»Jeg kører forbi stedet hver dag, men tænker ikke så meget over det mere. Jeg er glad for at være i live. Jeg har det fint nok i dag, men kunne have haft det bedre. Et korset holder min ryg stiv, og jeg genoptræner dagligt. Jeg prøver at holde min krop i god fysisk form, men bliver hurtigt træt. Jeg spiller ikke bordtennis endnu, men det vil komme lidt efter lidt. Jeg kommer nok til at rive et halvt år ud af kalenderen plus/minus en måned. Så må vi se.«
Anders Lind sender en kærlig tanke til sin familie, sine venner og alle i BTDK og Team Danmark, som bakker ham op.
»De har været med til at holde humøret oppe og gjort det lettere for mig,« siger han.
Anders Lind dukkede op som lidt af et vidunderbarn i bordtennissporten og vandt som 10-årig det uofficielle EM i U12. Som 13-årig var han yngste deltager ved senior-EM i 2012 i Herning.
Han har vundet det danske mesterskab i herre single de seneste tre år. I 2020 blev han tredobbelt DM-guldvinder og slog i finalen i single den 30 år ældre Allan Bentsen.
Den langlemmede, teknisk begavede offensive venstrehåndsspillers største internationale præstation var semifinalepladsen i ITTF Portugal Open i 2020.
På verdensranglisten ligger han i dag som nr. 81. Bedste placering er nr. 71. Blandt hans skalpe er flere spillere fra den absolutte europæiske top.
»Jeg er ikke som de fleste spillere. Jeg tager valg, de andre ikke tager. Uforudsigelighed er min styrke, og jeg elsker de skruede bolde. Modstanderen ved ikke, hvad de skal forvente af mig,« lyder Anders Linds beskrivelse af sig selv.
»Jeg er konkurrencemenneske og synes, det er en fed fornemmelse at vinde. Jeg vil gøre alt for at blive bedre.«
Siden han var 18 år, har han været professionel, og efter tre år i Bundesligaklubben TTC Zugbrücke Grenzau spiller han nu i den store franske traditionsklub GV Hennebont, hvor han er nøglespiller i den franske liga Pro A og i Champions League.
»Jeg boede fast i tre år i Tyskland. I min franske klub bor jeg halvdelen af tiden dernede og halvdelen i Danmark. Jeg er utrolig glad for at være i Hennebont og har i februar forlænget kontrakten med to sæsoner,« siger han.
»Jeg fascineres af det internationale miljø og de lande, hvor bordtennis er en større sport og prioriteres højere end i Danmark.«