Anders Lind nr 29 på verdensranglisten – bedste placering nogensinde

Anders Lind er nr. 29 på ugens verdensrangliste , hvilket er hans bedste resultat nogensinde.  Det sker efter hans første store sejr i en international turnering  som seniorspiller i søndag i Olomouc i Tjekkiet i WTTs Feeder turnering . 

Jonathan Groth bevarede sin plads som nr 33 på verdensranglisten.   

Hermed har Bordtennis Danmark to spillere blandt de 33 bedste i verden. Det er også bedste resultat nogensinde

 

I denne uge er det danske herrelandshold igen rejsende i bordtennis. Jonathan Groth er i Almaty i Kazakhstan, hvor han deltager i WTTs contender tunrering. Her møder han onsdag kl 14.05 lokal tid Liao Cheng-Tin, Taiwan i sin første kamp .

Anders Lind, Tobias Rasmussen, Thor Christensen  og Martin Buch Andersen er Panagyurishte I Bulgarien til  WTT Feeder turneringen , der startede i dag med kvalfikationsturneringen.

Her vandt Thor Christensen en overraskende sejr over franske Tristan Flore  11-4 13-11 8-11 11-8 og kvalificerede sig til hovedturneringen der starter i morgen.

 

De danske kampe :

Anders Lind-Petyo Krastev, Bulgarien

Tobias Rasmussen-Gustavo Gomez, Chile

Thor Christensen-Felix Witzel, Frankrig

Martin  Buch Andersen-Fanbo Meng, Tyskland

 

Tidspunkter endnu ikke oplyst, men kampene her kan følges på WTTs You Tube kanal og WTTs hjemmeside på https://worldtabletennis.com/