Ansøgning til supplerende talenttræning i Brøndby foråret 2023 

Ansøgning til supplerende talenttræning i Brøndby foråret 2023 

I efteråret 2022 startede BTDK to ugentlige ungdomstræninger op i Idrættens Hus i Brøndby med et mål om at tilbyde supplerende træning for unge spillere med et større ambitions- og færdighedsniveau. Træningen foregår mandage kl. 17.00-20.00 og onsdage kl. 18.30-21.00, og har været under ledelse af Magnus Mallander og Mads Jørgensen med besøg fra flere klubtrænere undervejs.

Ambitionen er fortsat at afvikle disse træninger på samme dage og tidspunkter i det kommende år, med start 16. januar 2023. Ifm. dette inviterer vi nu spillere, som ikke tidligere har været en del af træningen, til at sende en ansøgning ind om at deltage. NB: som det ser ud lige nu er der ingen pladser tilbage til træningen om mandagen, så det er primært træningen om onsdagen, som man kan søge ind til.

Skabelon for selve ansøgningen finder du her. Tidsfristen for at sende ansøgningen ind til dame- og ungdomslandstræneren, Magnus Mallander, er d. 6. januar 2023. Herefter vil spillerne få en tilbagemelding fra en af de ansvarlige trænere. Samtlige spillere betaler et træningskontingent for at deltage i træningen.

For spillere som allerede deltager i træningen, så skal man IKKE sende en ny ansøgning ind. Så hvis man fortsat ønsker at deltage i træningen, skal man ikke gøre noget.

Ansøgningen og spørgsmål skal sendes til dame- og ungdomslandstræneren, Magnus Mallander, på magnus.mallander@bordtennisdanmark.dk.