B 75 er i dag blevet officielt udnævnt af det Internationale Bordtennisforbund ITTF, som B75 High Performance Centre, Hirtshals/Denmark.
Godkendelsen giver B 75 mulighed for yderligere udvikling. Spiller og trænere fra hele verden kan nu rejse til Hirtshals for at dygtiggøre sig med ITTF i ryggen og med mulighed for økonomisk støtte fra ITTF.
“Det er helt fantastisk, vi har arbejdet på dette så længe og nu lykkes det. Vi får mulighed for at tiltrække endnu bedre spillere og trænere til Hirtshals og derved skabe et endnu bedre træningsmiljø til glæde for vores lokale unge mennesker”, udtaler B 75’s sportchef Lars Rokkjær i en pressemeddelelse.
Hirtshals er nu en del af et netværk af 12 centre i verden – 5 af disse ligger i Europa. 2 i Sverige, 1 i Østrig, 1 i Luxemburg og altså 1 i Hirtshals.
Netværket består af forskellige uddannelsescentre, godkendt af deres respektive nationale forbund, åbne for nationale, regionale, kontinentale og international deltagelse. Centrene skal være fronten for bordtennissportens vækst, kvalitetsforbedring og markedsføring.
De anderkendte centre skal arbejde ud fra værdierne universalitet, global rækkevide og solidaritet, der er de tre kerneværdier i ITTF’s Athletes ‘Development Model.
Læs mere her