Ballerup blev slutspilsklar

Ballerup holdt med sikre hænder fast i deres slutspilspalds, da sæsonens sidste spillerunde i Elitedivisionen for Damer blev afviklet i denne weekend – med to sejre i de afsluttende kampe var der ingen tvivl om at semifinalepladsen var deres.

Dermed foreligger semifinalerne, der hedder København v Ballerup og Frem Sakskøbing v Vedbæk – der spilles bedst af tre kampe, og semifinalerne skal afvikles i perioden 15. marts – 5. april.

Ud af Elitedivisionen for Damer rykker Virum-Sorgenfri, der ikke fik nogen point i deres come back-sæson i landets bedste damerække.

VSBTK erstattes af Brøndby BC, der rykkede ned i sidste sæson, og som genindtager DED efter en andenplads i 1. division efter ikke-oprykningsberettigede Ballerup.

Herunder kan ses resultaterne fra sidste DED-spillerunde:

17-02-10 19:30 Hillerød v København: 1-6
20-02-10 13:00 Randers v Vedbæk: 3-6
20-02-10 13:00 København v Virum-Sorgenfri: 6-1
20-02-10 14:00 Sisu/MBK v Ballerup: 4-6
20-02-10 17:00 Sisu/MBK v Vedbæk: 5-6
21-02-10 10:00 Randers v Ballerup: 5-6
21-02-10 10:00 Virum-Sorgenfri v Frem Sakskøbing: 1-6

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse alle nyheder og se statistik fra indeværende sæson – på DR Min Sport kan man endvidere læse mere om Elitedivisionerne…

DR MIN SPORT

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk