Bellinge Brændekilde Bordtennisklub = BBB- Bordtennis er en nystartet klub. 2 år på bagen.
Det første år med 2 ildsjæle ved Birger Markmann og Betina Buhl. Birger kommer oprindelig fra Bornholm. Betina var i sin tid bla. doublemakker med Charlotte Polk. Betina stoppede efter 1 år.
Undertegnede af dette indlæg René Bondo har været træner og leder i mange år. Endvidere Formand for FBTU og med i DBTU´s bestyrelse i 4 år. Har lavet Pokalturneringer hist og her i sin tid.
Mange børn og unge ca. 100 er gået gennem bordtennislokalerne ( Maze Place ) her i Bellinge på Fyn, i de sidste 2 år. BBB- Bordtennis kom i det forgange år med i DBTU´s Udviklingsprojekt.
Dette betød at vi i samarbejde med Allan Bentsen og co. fik udarbejdet et Klub- koncept, som har været stærkt medvirkende til at vi er kommet godt i gang, som nystartet klub.
Det første møde
DBTU har med ansættelse af Allan Bentsen som Breddekonsulent gjort det helt rigtige. Jeg var meget spændt på hvor mange der ville møde op til det første møde. Min frygt derfor blev gjort til skamme. Uden at skamrose Allan må man erkende at manden i den grad er et Trækplaster.
Bordtennisfolket i BBB- Bordtennis var mødt talstærkt op. Oplæg, gruppearbejde, Klub- koncept osv. blev på mødet udarbejdet. Det har bla. betydet at der er kommet mere struktur på klubben.
En struktur som langsomt men sikkert er ved at finde sin form. Organiseret træning med trænere. Det bordtennis- mæssige faglige indhold er blevet løftet Kvanti såvel som Kvalitetsmæssigt. ” Kvanti ” i form af at have flere hold med i FBTU´s holdturnering. ”Kvali ” i form af at 10 personer har været på instruktørkursus.
Fase 1
Klubben er som skrevet ikke særlig gammel. Det siger sig selv at vi lige skal lære hinanden at kende osv. Hvad og hvordan kan vi hver især hjælpe hinanden og klubben. Eksempelvis kan jeg her nævne at ved første møde var jeg Formand for BBB- Bordtennis. I skrivende stund er jeg ikke længere Formand. En omstrukturering som vi faktisk allerede på det første møde talte om.
Lars er nu ny Formand. Jeg er nu træner / leder i det daglige. BBB- bestyrelse blev dermed også udvidet fra 4 til 5 medlemmer og dermed en ekstra mand.
På trods af løbende udskiftning af medlemmer i Børn- og unge regi, er der dog nu flere som har bordtennis som hovedsport. Det skal lige her nævnes at mange spiller fodbold i BBB- fodbold.
Når fodbolden stopper begynder mange af dem at spille bordtennis, indtil fodbolden igen ruller.
Det har været et mål at fastholde de unge mennesker som har Bordtennis som Hovedsport. Det er også lykkedes. Pt. har vi 21 ungdomsmedlemmer og i alt 44 medlemmer i BBB- Bordtennis.
Fase 2
De daglige opgaver som altid vil være i en Bordtennis klub har fået ansigter på. De ansvarsområder som hver især har haft holder stadig og har siden første møde udviklet sig stille og roligt.
Ildsjælene er ikke ved at brænde ud, tværtimod de smiler. Det er gået godt gennem det første års tid.
Hvad er der så opnået. Vores spillelokaler er trange, der er ikke så højt til loftet og pladsen er trang.
Men rent materialemæssigt er vi kommet godt med. Nye Bordtennisborde. 40 spillere er klædt på fra top til tå. Det lykkedes at få 10.000 kr. ind i sponsorindtægt vedr. tøjet. Bordtennisrobot blev ligeså indkøbt med sponsor i ryggen – 4.000 kr. Til orientering kan jeg her lige nævne, at vi alt i alt har fået 50.000 kr. til BBB- Bordtennis, via diverse Fondeansøgninger. Ja, du læste rigtig- 50.000 kr.
Organisatorisk er der ansigter på den daglige trummerum i klubben. Det gælder Trænergerningen, Turnering og Stævnedeltagelse, BBB´s hjemmeside, DBTU´s udviklingsprojekt hvor vi som Klub også er skriftligt forpligtet til løbende at underrette om hvordan det går. Osv. osv.
Der har været en god dialog med breddekonsulenterne fra DBTU og øvrige tilknyttede personer fra div. Udvalg. Allan Bentsen og co. var i februar 2007 på opfølgningsmøde i BBB.
Det var faktisk her i Bellinge at Allan Bentsen fik sit Come Back til Landsholdet. Allan havde taget battet med til stor glæde for såvel ungdom som seniorerne. Efterfølgende gennemgik vi vores nedskrevne handlingsplaner og målsætninger. Hvad er gået godt og hvad kan vi gøre bedre osv.
BBB har opstillet nye fokusområder i klubudviklingsprojektet efter mødet med DBTU. Læs selv på bbb sport.dk
Fase 3
Vi har ikke større armbevægelser end de kan nå sammen igen !. På opfølgningsmødet med DBTU blev det besluttet at det som vi har opnået nu skal fastholdes til den kommende sæson 2007 / 2008.’
Hermed ikke sagt at vi ikke vil foretage os mere. BBB- Bordtennis har allerede et samarbejde med den skole hvor vi har til huse. Skolens SFO 0-3 klasse ca. 30 spillere spiller bordtennis fast hver fredag. ( mod betaling for lån af borde og udstyr, vel at bemærke ). Et skolestævne vil formentlig se dagens lys i den kommende sæson. Og dermed flere kunder til BBB- Bordtennis ?.
Et andet Tiltag vil jeg også her fortælle om til jer Bordtennisfolk i det ganske land.
Familiesøndag, Ja det er vist et helt nyt begreb indenfor Bordtennissporten. Jeg har aldrig hørt eller oplevet det nogen andre steder. Det er opstået ved at man bla. har egne lokaler stående til rådighed døgnet rundt hele ugen. Vi skal ikke dele med nogen. Nogle få personer havde lyst til at blive rørt lidt ved bordtennisbordet sådan en søndag formiddag.
Stille og roligt har det udviklet sig til at forældre med deres børn nu spiller bordtennis sammen, søndag efter søndag. Succesen forsatte med det resultat at Birger var så snarrådig at leje Sportshallen ved siden af. Så en gang om måneden triller vi alt vores udstyr ind i hallen, og spiller der til glæde og gavn for alle. Nogle siger også at der er højere til loftet !.
Jer bordtennisklubber derude som har mulighed for at spille bordtennis om søndagene.
Familiesøndag i form af Bordtennisspil ja hvorfor ikke !. Prøv det.
Konklusion
DBTU´s Udviklingsprojekt har været et godt rygstød til BBB- Bordtennis som nystartet klub.
I mine øjne kan etablerede klubber som måske er gået lidt i stå, også få god gavn af at komme med i DBTU´s Udviklingsprojekt. Andre klubber skal også være velkommen til at kontakte os, såfremt i ønsker mere information om det ene eller andet.
Jo, jer kære Bordtennisfolk – her går det meget godt…