På den egentlige førstedag af VM Individuelt i Shanghai, Kina, var alle danskerne i aktion. Begge de danske doubler vandt deres førsterundekampe. OL-bronzeparret, Michael Maze og Finn Tugwell, vandt med 4-0 over det amerikanske par Ilija Lupulesku og Cheng Yinghua. Begge spillere har tidligere stillet op for andre lande, og Lupulesku har været en eminent doublespiller, og vandt sølv ved OL i 1988 for Jugoslavien. I dag var der ingen tvivl om at Maze/Tugwell er et bedre par, og Lupulesku kunne ikke drille danskerne med hans svære returer. Danskerne var 100% med fra start og satte sig på kampen. Kun i andet sæt var de bagud med 1-5 inden det blev til 11-7. Cifrene blev 11-4, 11-7, 14-12 og 11-3.
Den anden danske double, Allan Bentsen og Martin Monrad, havde også alt under kontrol i de første sæt mod franske Loic Bobillier og Christophe Bertin. Første og andet sæt bliver vundet 11-7, 11-8, og danskerne fører med 5-0 i tredje da franskmændende bliver lukket ind i kampen. De vinder tredje og fjerde sæt, mens det kunne være gået helt galt i femte sæt da stillingen blev 10-10. Her viste danskerne at var en tand bedre og vandt 12-10 og sjette sæt med 11-6.
Allan Bentsen: “Vi skulle have lukket kampen med 4-0, men der er ikke mange bolde der skal tabes, før vi alligevel er bagud med 2-3, så alt i alt godt med en sejr i første runde.” Cifrene blev: 11-7, 11-8, 9-11, 4-11, 12-10, 11-6
I single skulle Allan Bentsen også i aktion, og her var modstanderen russeren Alexei Liventsov, som ikke lå godt til Bentsen. Liventsov var god på serv og førsteåbning, men det der voldte Bentsen flest problemer var Liventsovs forsvarsspil. Her tog russeren meget af farten af i blokkeringerne, og tvang dermed Bentsen længere frem, ikke Bentsens ynglingsspillestil. Spillerne skulle ud i syv sæt for at afgøre deres første runde. Her fører Bentsen med 9-7 da Liventsov tager time out. Bentsen har to server til at serve kampen hjem, men taber begge og nu er russeren tændt. Først en nem bold til Bentsen og derefter en bold på kanten, ja Bentsen havde igen marginalerne, og står nu i anden runde.
Cifrene blev: 8-11, 11-9, 14-12, 9-11, 7-11, 11-6, 11-9
Christian Larsen tabte her til morgen med 0-4 til Ri Chol Guk, Nordkorea i den afgørende playoffkamp for at nå ind i hovedturneringen.
Kampe mandag:
Michael Maze-Thiago Monteiro, Brasilien, 2/5 kl. 14.30 (lokal tid)
Martin Monrad-Ilija Lupulesku, USA, 2/5 kl. 15.15
Finn Tugwell-Vallot Vaniula, Estland, 2/5 kl. 15.15
Maze/Tugwell-Alfredo Carneros/Marc Duran, Spanien, 2/5 kl. 16.45
Bentsen/Monrad-Kong Linghui/Wang Hao, Kina, 2/5 kl. 16.45
Bentsen-Ko Lai Chak, Hong Kong, 2/5 kl. 21.00
Dertil kan komme at Maze, Monrad og Tugwell også skal spille anden runde, hvis de vinder deres første om morgenen.
Bentsen vandt med besvær
Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk